« Tilbage

Elewana Elsa's Kopje

Elewana Elsa's Kopje er en smuk 4-stjernet lodge i romantisk stil. Lodgen er bygget ind i Mughwango Hill lige over stedet, hvor George Adamsons originale camp var og hvor han opfostrede og genudsatte forladte løver. Der er kun 6 hytter på lodgen så der er roligt og fuld fokus på naturen. Hver hytte er bygget omkring bjerget og alle hytter har store soveværelser, åben stue, veranda, rummeligt badeværelse og fantastisk udsigt. 

Gæsterne kan nyde de store vidder i det afsondrede og autentiske afrikanske landskab. Elewana Elsa's Kopje ligger i Meru National Park, som er kendt for det mangfoldige dyreliv deriblandt store flokke af elefanter, flodheste, løver og rigt fugleliv. 

Elewana Elsa's Kopje er en lodge i boutique stil og kendt for at være en af de mest elegante lodges i Afrika. De er vindere af Good Safari Guides "Bedste safari ejendomme i Afrika". Lodgen er designet og bygget af Stefano Cheli og den er ikke kun elegant, men også designet så den er godt skjult og falder ind i landskabet. Hver hytte er bygget så der er taget højde for den bedste udsigt og så de følger bjergsidens naturlige formationer.  

Både på og omkring lodgen er der en række aktiviteter bl.a. game drives , ture til Tana River, næsehornsreservat, guidede vandreture eller fiskeri i en af de omkring liggende floder, man kan også tage et kulturelt besøg ved Tharakastammen. Der er også mulighed for at tage et dyb i lodgens infinity pool, hvor man kan nyde udsigten mens man køler af i poolen, der er også bar service ved poolen. Derudover er det muligt at få massage på lodgen eller bare nyde den smukke natur og udsigt fra verandaerne.  

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m