« Tilbage

Ankarafantsika National Park

Den relativt store nationalpark på 1.350 km2, der er omkranset af to floder, er let tilgængelig, da den gennemskæres af hovedvejen mellem hovedstaden Antananarivo og byen Majunga på øens vestkyst. Parken beskytter et af øens største tilbageværende arealer med tæt og tør tropeskov, der veksler med mere åbne områder med bl.a. savanne, nøgne eroderede sandstensklipper og flere søer. Her findes omkring 800 arter af planter, hvoraf mange er endemiske og altså kun forekommer på Madagaskar.

Dyrelivet i parken er også rigt. Her lever 10 arter af padder og hele 44 arter af krybdyr, bl.a. den spektakulære næsehornskamæleon, den meget lille dværgkamæleon og sågar krokodiller i søerne. Mindst 129 arter af fugle lever i parken, hvoraf over halvdelen kun forekommer på Madagaskar. Blandt pattedyrene topper 8 arter af lemurer listen, bl.a. områdets eneste helt dagaktive lemur, den meget smukke sifaka, samt 2 arter af muselemurer, der er verdens mindste primater.

Der findes 11 velholdte stier, der gør det muligt at komme godt rundt i parken, hvor man også kan komme på spændende natsafari til fods på udkig efter de mange nataktive lemurer og andre dyr, samt sejle på områdets største sø, hvor fuglelivet er imponerende og krokodiller kan ses.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m