« Tilbage

Snorkling på Zanzibars turkisblå ocean

Zanzibars mange smukke strande indbyder til solbadning og ren afslapning, men man må endelig ikke snyde sig selv for den fantastiske oplevelse, der befinder sig under havets overflade. Hele vejen rundt om Zanzibar kan du finde mange fantastiske og imponerende koralrev, der både holder hajer og store bølger væk fra øgruppen. Med perfekt sigtbarhed er Zanzibar en oplagt destination for de snorkel- og dykkerglade. Det turkisblå hav har et helt fantastisk dyreliv, og på det imponerende koralrev er det muligt at få en snorkeloplevelse i absolut særklasse.

Det er bestemt værd at aflægge besøg ved Chumbe Marine Park, der er en privat drevet havpark. Det er her muligt at snorkle i vandkanten, hvor man kan opleve et væld af forskellige fisk, der svømmer i store stimer omkring en. Her kan man blandt andet opleve dragefisk, papegøjefisk, hummere, blæksprutter og havskildpadder samt mange andre fisk i alle regnbuens farver.

På Zanzibar finder man desuden også et bredt udvalg af turoperatører særligt på den sydlige kyst, hvor det er muligt at sejle ud på Det Indiske Ocean og snorkle fra båden på dybere vand. Her får man den helt enestående mulighed for at dykke med delfiner, og komme helt tæt på det fantastiske dyr. At dykke i det krystalklare vand mellem farverige stimer af fisk må betragtes som værende en helt igennem magisk oplevelse på Zanzibar.

Højdepunkter:

  • Snorkling med god sigtbarhed og et fantastisk rigt dyreliv under havet overflade
  • Udsejling fra den sydlige kyststrækning, hvor man kan være heldig at snorkle blandt delfiner

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m