Safari i Indien

Skrevet d. 26/1-2018

En safarirejse skal da foregå i Afrika – eller hvad?

Jovist er Afrika det kontinent, som de fleste forbinder med safarioplevelser. Det betyder dog slet ikke, at du ikke kan få fantastisk safarioplevelser andre steder. Tager du i stedet til Indien, vil du opleve en utrolig flot natur og et land, som byder på et rigt og varieret dyreliv. Hvis turen udover safarioplevelser også gerne må indeholde kulturelle seværdigheder – ja, så findes der næsten ikke en bedre destination end Indien. Primært forbindes Indien med farverig kultur og storslåede arkitektoniske bygninger som eksempelvis Taj Mahal, og på en safarirejse til Indien vil du naturligvis ikke blive snydt for kulturoplevelserne. Til gengæld vil du bare også opleve en, for de fleste, overset perle, og komme ud og tilbringe tid i Indiens fantastiske natur.

Indiens svar på ”The Big Five”

Forud for en safarirejse gør de fleste sig forestillinger om, hvilke dyr de ønsker at opleve i løbet af turen. På de flestes liste står ”The Big Five” øverst: elefanten, det sorte næsehorn, bøflen, løven og leoparden. I Indien får du mulighed for at opleve den asiatiske udgave af ”The Big Five”, som er den asiatiske elefant, det indiske næsehorn, vandbøflen, Indiens nok mest ikoniske dyr tigeren samt leoparden. De absolut bedste tigerreservater findes centralt i Indien i området omkring byen Nagpur. Desuden rummer parkerne også en god bestand af blandt andet læbebjørne, leoparder og ikke mindst et særdeles fantastisk fugleliv. Det er ikke så afgørende, hvor i Indien du befinder dig, hvis du ønsker at se aber af arten makak og langur, som endda også kan spottes i flere af Indiens byer.

Den bedste tid på året til at opleve Indiens mange dyr er fra marts til juni. Her tiltager varmen og klimaet er meget tørt, hvilket gør, at de fleste vandhuller og små vandløb tørrer ud. Det betyder, at de mange dyr flokkes om de tilbageværende vandressourcer, som giver dig rig mulighed for at opleve et rigt og varieret dyreliv fra første parket.

Byerne Japuir og Agra

Vi pryder os ikke med titlen ”Kultur Eksperten”, men det betyder naturligvis ikke, at vi med en rejse til Indien vil snyde dig for de mange kulturperler. Du kan derfor sagtens komme til at opleve nogle af de mest spektakulære byer i Indien, nemlig Jaipur og Agra. Jaipur har næsten 3 millioner indbyggere, og går desuden også under navnet ”Den Lyserøde By”. Navnet kommer af farven på mange af byens smukke facader, og netop arkitekturen er det, som får mange turister til at valfarte til byen – og med rette, for de mange smukke detaljer på bygningerne er virkelig et besøg værd! Byen Agra har lige knap 1,3 millioner indbyggere, og rummer hele to enestående bygninger, som er på UNESCO’s liste over verdens kulturarv. Mest kendt er nok det eventyrlige Taj Mahal, som betragtes som en af verdens smukkeste og mest besøgte bygninger. Tager du blot 2,5 kilometer nordvest for Taj Mahal, finder du Agra Red Fort, der består af flere smukke bygninger, som er befæstet med en 2,4 kilometer lang ringmur i røde sandsten. Agra Red Fort er nærmest en lille by i sig selv, og bør bestemt også udforskes.

Ønsker at opleve Indiens fantastiske natur med en helt enestående safari og landets mange overdådige kulturskatte? Så bør du virkelig kigge nærmere på denne omfattende rejse på tværs af Indien, hvor du får det absolut bedste af to verdener!

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m