Børnevenlig safari

Hos Safari Eksperten får vi tit spørgsmål som: ”Vi vil gerne have børn med på vores rejse til Afrika, er det en god idé?” Det korte svar er JA!

Børn i alle aldre kan få noget ud af en safarirejse, selv de helt små. På eksempelvis en storbyferie i New York eller badeferie i Thailand vil de helt små børn selvfølgelig hygge sig – men vil måske ikke kunne forholde sig til det hele. På en safari, derimod, vil børnene komme helt tæt på løver, elefanter og en masse andre vilde dyr. Dét er noget der rykker i de mindstes verden!

Selvfølgelig er der nogle safarirejser i Afrika der er mere børnevenlige end andre. Her får du en række gode råd til en vellykket safari med familiens yngste medlemmer, så du er godt rustet til både at planlægge safarien, få fantastiske oplevelser undervejs og afslutte ferien på bedste vis.

Planlægning af safari med børn

  • Afhængigt af dine børns alder, er der nogle aktiviteter på en safari, som er mere velegnede end andre. Når safarirejsen planlægges med familiens mindste, er det en god idé at være opmærksom på:
  • At safarirejsen ikke indebærer for lange strækninger mellem de forskellige nationalparker og øvrige seværdigheder, da spørgsmål som: ”Er vi der snart?” ikke just spreder meget glæde. Overvej en fly-in-safari, hvor I flyver mellem de forskellige nationalparker. Alternativt kan I tage på en safarirejse med meget få forskellige indkvarteringssteder eller en rejse, hvor der ikke er langt imellem de ønskede aktiviteter.
  • At en pool ved indkvarteringsstedet måske ikke er en så tosset idé. Det vil være oplagt at tage på safari omkring halvdelen af dagen og så vende tilbage til indkvarteringsstedet resten af dagen, hvor hele familien kan samles, hygge sig og snakke om dagens spændende bedrifter.
  • At vælge en så fleksibel rejse som muligt. Det kan i nogle tilfælde være en dyrere løsning med privat safaribil, men hvis budgettet er til det, er pengene godt givet ud. På denne måde kan I være mere fleksible omkring jeres dag på savannen og dermed i højere grad efterleve børnenes ønsker og behov.
  • At tage på malariafri safari, hvis I rejser med helt små børn eller hvis en af de medrejsende er gravid.
  • At rådføre jer med en af vores kompetente safarieksperter, så I får sammensat en rejse, hvor børn i de respektive aldre er sikre på at få en god oplevelse. Vær opmærksom på at enkelte safari-aktiviteter har aldersbegrænsning.
  • At en safarirejse ganske rigtigt er noget særligt, men at familiens normale behov stadig skal tages i betragtning. Selvom omgivelserne er nye og spændende, og man gerne vil opleve så meget som muligt, er det vigtigt at holde et tempo på rejsen, som alle kan være med på. Hellere nyde lidt færre oplevelser fuldt ud, end at det bliver et for overvældende program.
  • At forventningsafstemme og forberede børnene på, hvad der venter dem på safarirejsen. Tålmodighed er tit nøgleordet på en safari, for det kan kræve lidt tid før, at man kommer frem til de spændende og vilde dyr – men hvis børnene er forberedt på dette, bliver det faktisk vendt til noget sjovt at lede efter dyrene. Husk hvor gode børn er til at tilpasse sig nye omgivelser, og mødet med de vilde dyr vi utvivlsomt være et hit.

Når hele familien er afsted på safari

Vi vil også knytte et par gode råd til, når I er kommet afsted og safaridrømmen skal til at gå i opfyldelse. De bedste og mest nyttige tips vi kan give, er:

  • At fortælle dine børn løbende, hvad der venter dem ved næste aktivitet. Opfordre dem også til at stille spørgsmål både til jer som forældre eller til guiden, hvis der er noget de er i tvivl om. Hellere en gang for meget end en gang for lidt.
  • At holde ekstra øje med dine børn. Ja, det gør vi jo alle i forvejen, men der er unægtelig lidt ekstra sikkerhedsforanstaltninger i den vilde natur, og her er man som forældre nødt til lige at have ekstra fokus på de små.
  • At sørge for at få tisset af og få spist godt inden I kører afsted på safari – et tip til alle aldre faktisk.
  • At huske på, at I som forældre er dem, der kender jeres børn allerbedst. Gør som I plejer, lyt til deres behov og skab en masse fantastiske minder sammen. Afrikas vilde natur kan bringe en familie sammen på en helt anderledes måde end en almindelig ferie.
  • Efter en safari med børn
  • Det fedeste ved en safarirejse er, at den aldrig rigtigt slutter. Minderne lever for altid videre, og der vil til enhver tid være noget at snakke om over spisebordet. Den bedste måde at fordøje de mange indtryk på, er ved:
  • At lade dine børn være kreative og være en del af evt. fotofremkaldelse. De vil helt sikkert også begynde at tegne nogle af de vilde dyr eller udfolde sig kreativt på anden vis.
  • At lytte til dine børns oplevelser omkring turen. En safari i børnehøjde er ganske herlig, og de har tit spottet nogle helt andre ting end os voksne – og det kan der komme mange spændende fortællinger ud af.

Så tag hele familien med på safari! Kontakt os og hør nærmere om flere gode råd og tips omkring en safarirejse med børn. Vi er med hele vejen i planlægningen, så det bliver din families ultimative drømmerejse.