Værd at vide om Madagaskar

Skrevet d. 7/12-2017

Madagaskar-oplevelsen

Madagaskar som rejsemål er stadig stort set uopdaget, og de fleste førstegangs rejsende eller interesserede rejsende ved ikke rigtigt, hvad man skal forvente ud over lemurer og tropiske strande. Mens Madagaskar officielt er en del af det afrikanske kontinent, har dyrelivet på øen udviklet sig i relativ isolation i tusindvis af år, og det er ganske anderledes end den typiske afrikanske safari, hvor man søger ”The Big Five”. I stedet er dette et land med langhalede lemurer og farverige kamæleoner. For kunder, der er nysgerrige omkring Madagaskar-oplevelsen, har vi samlet nogle nyttige oplysninger til at hjælpe dig med at orientere dem om, hvad de kan forvente.

Ud af safari bilen

I det kontinentale Afrika er et safari-køretøj en vigtig del af din oplevelse af vildtet, og selv om safari bilerne normalt er åbne, forventes du altid at være inde i bilen for din sikkerheds skyld. Men på Madagaskar er dyrene på ingen måde livstruende, selv om de bestemt ikke er tamme. Dette betyder, at mange af dine naturoplevelser kan foregå til fods. Det er ofte en meget mere intensiv oplevelse, idet man har mulighed for virkelig at fordybe sig i omgivelserne og næsten føle sig som en af de gamle opdagelsesrejsende. Forestil dig at gå gennem frodige regnskove og fange det skarpe øje af en farvestrålende kamæleon, eller spotte en lemur hængende fra et træ eller følge en stor havskildpadde, som græsser på havbunden i det krystalklare vand. Her kan du virkelig udforske tingene i dit eget tempo. 

Verdens 4. største ø

Selvom Madagaskar er en ø, betyder det langt fra at man kan se den på et par dage. Faktisk kan man bruge både uger og måneder på at opleve øen for nord til syd og øst til vest. Og selv om der er mange strande og mange palmer, er denne store ø også hjemsted for utroligt mangfoldige landskaber, der spænder fra frodige mangrove vådområder til kæmpestore klippekarsts og unikke baobab alleer. Så det er langtfra den typiske ø- og kystferie, selvom der er en kystlinie på hele 4.828 km, men de store naturoplevelser kan gå  meget fint i hånd med strandlivet, så derfor kan du på Madagaskar opleve det bedste af mange verdener.

 

Barfods luksus

Ophold på Madagaskar spænder fra den vildeste luksus, som f.eks. en villa på en privat ø, beliggende på stranden og med privat butler til små miljøvenlige hytter, som måske ikke altid har elektricitet. Af de to er den sidstnævnte den mest hyppige. Ved at vælge mindre privatejede hoteller, lodges og guesthouse støtter man bæredygtig turisme, og så oplever man virkelige også den ægte lokale gæstfrihed og charme. Dem der insisterer på luksus kan bestemt også få deres ønsker opfyldt, især da turismen til landet øges og bo tilbuddene dermed udvides.

Ekspert Guider

Guiderne på Madagaskar er generelt de ultimative eksperter, når det handler om at spotte  dyrelivet ofte fra imponerende afstande og derudover er de meget fine ambassadører for deres land. De ved stort set alt hvad der er værd at vide om landets unikke flora og fauna og de gør også deres ypperste for at forsøge at sikre, at man som gæst på Madagaskar altid er tilfreds og forlader øen med et mål om at overbevise alle vennerne om, at de selv skal tage af sted for at opleve øen.

Se mere om vores rejser til Madagaskar