Værd at vide om Seychellerne

Skrevet d. 29/3-2018

Luksus ud over alle grænser

Det er lige før at betegnelsen ”luksus” ikke engang rækker langt nok til at beskrive Seychellernes fantastiske natur og romantiske omgivelser. Seychellerne sprænger fuldstændig skalaen når det kommer til komfort, wellness og afslapning. Med billedskønne omgivelser, der gør ethvert foto postkort-værdigt, er de perfekte rammer for din ferie ligesom givet på forhånd. Men hvad byder Seychellerne egentlig ellers på, for man kan vel ikke bare ligge i hængekøjen i et par uger med en drink i hånden? Eller vent - det lyder da ellers ikke helt tosset! Hvorom alting er, så får du lige et par gode råd med på vejen til skønne oplevelser og aktiviteter i det eventyrlige ø-rige.

Aktiviteter på Seychellerne

Seychellerne er beliggende i Det Indiske Ocean og består af 4 store og 36 små granitøer samt mere end 50 omkringliggende koraløer. Øerne ligger meget tæt på ækvator og byder derfor på et roligt og stabilt vejr og et tropisk klima. Der er altså absolut ingen tvivl om, at der kan tilbringes mange solrige timer på de kridhvide sandstrande. Men hvis der skal ske lidt, kan man overveje at udforske hovedøen, Mahé Island, hvor den internationale lufthavn er placeret. Selvom øen kun er 157 km2 er den stadig ø-rigets største og byder på et væld af spændende aktiviteter. Mahé Island byder på en 9-hullers golfbane, et naturhistorisk museum og en smuk botanisk have. Det er også klart anbefalelsesværdigt at gå på opdagelse i nationalparken, Morne Seychelles, der byder på en smuk og frodig skov. Desuden finder du også Seychellernes højeste punkt på 905 meter på Mahé Island. På Seychellernes næststørste ø, Praslin Island, vil du opleve en utroligt idyllisk stemning. Her finder du den kæmpe kokosnød ”Coco de Mer”, som kun dyrkes naturligt netop her og desuden på Curieuse Island. Curieuse Island er i øvrigt også kendt for sine kæmpeskildpadder, som du kan opleve ved at gå en tur på stranden. På de fleste af Seychellernes øer vil du desuden kunne få fantastiske snorkeloplevelser på koralrevet. Sagt med andre ord – du går glip af en hel del, hvis du bliver liggende i hængekøjen!

Den perfekte bryllupsrejse på Seychellerne

Romantik, idyl og rent paradis. Sådan beskriver de fleste Seychellernes fantastiske natur og luksuriøse omgivelser. Derfor er det for mange også den perfekte destination for bryllupsrejsen. Men der findes jo en del tropiske destinationer med smukke strande, så hvad gør netop Seychellerne så specielt? Svaret er, at du ingen andre steder finder kombinationen af så smukke omgivelser, luksuriøs indkvartering, eksklusive oplevelser og hvor I som gæster er absolut centrum. Det betyder også, at stort set enhver romantisk begivenhed kan lade sig gøre her. Få eksempelvis dækket op til to personer til et lækkert måltid mad i vandkanten på en af de smukke, isolerede strande. Hvis minderne skal foreviges, er det på langt de fleste resorts muligt at aftale professionel fotografering. I billedskønne omgivelser med rødgylden solnedgang i baggrunden er én ting helt sikkert – I vil umuligt kunne blive skuffet over jeres valg af destination, og der er garanti for at I får den vildeste bryllupsrejse.

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m