Gode råd til en sikker tur til Afrika

Afrika er er spændende sted og vi er så heldige at flere af de lodges og camps vi benytter, inklusiv vores egen Balule River Lodge, ligger i et område der er ikke indhegnet så dyrene kan benytte sig af de vandhuller eller floder der ligger i forbindelse med lodgene. Derfor er det vigtigt altid at have naturen og dyrene i mente når man rejser til Afrika og rejse med respekt for begge dele.

Vi har samlet nogle vigtige huskeregler til ophold i lodgen eller campen, som er beliggende i den dejlige afrikanske natur.  

  1. Hold jer altid inden for campens matrikel/de markerede områder egnet til gæster.
    Dette område kan variere fra camp til camp, så hold jer altid informeret af personalet i den gældende camp.
  2. Hold jer altid til de oplyste områder og gå ikke (alene) ud om natten.
  3. Hold altid jeres børn under opsyn.
    Børn er ikke nødvendigvis klar over eller i stand til at opfatte hvor farligt det kan være at løbe rundt om et hjørne eller ned til noget vand. Hold derfor altid børnene inden for jeres åsyn. De er jeres ansvar som forældre, ikke personalets.
  4. Gå aldrig ned til vandhullet eller tæt på dyrene hvis de kommer ind i campen.
    Det er vilde dyr og selvom de er vant til at se mennesker, er det ikke vores vilkår de er her på.
  5. Sker det at i står ansigt til ansigt med et dyr, er det forskelligt hvad der bedst at gøre, alt efter hvilket dyr det er. Nogle gange er det bedst at gøre sig så lille som muligt, andre gange er det bedst at være så stor og larmende som muligt. Spørg altid personalet til råds. En fællesnævner for alle dyr er dog, at man aldrig skal vende ryggen til og begynde at løbe væk.
  6. Luk og lås altid døren til værelserne.
    Især aber, kan godt lige at komme på besøg for at vende i bunden i vejret på jeres bagage i håb om at finde mad. Derudover hjælper den låste dør også til at holde insekter og kryb ude af værelset.  

 

Elefant i vores lodge, Balule River Lodge

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m