« Tilbage

Bakubung Bush Lodge

Ca. 2½-3 timers kørsel fra Johannesburg, og 10 min. fra Sun City, ligger Bakubung i Pilanesberg National Park, som er et malariafrit reservat på 57.000 hektar. Her kan du se The Big Five fra dit værelse, eller når du er på fotosafari i reservatet. Det er den perfekte destination til alle behov, både familietur, luksusophold, eller aktiv ferie.

Lodgen har en vidunderlig udsigt over den smukke afrikanske natur fra de 100 værelser, der er spredt i en halvcirkel omkring et vandhul, hvor der lever flodheste og hvor der kommer mange vilde dyr for at drikke. Indkvarteringsmulighederne inkluderer standard queen room, standard twin room, standard king room, luksus king room, executive suite. De store dejlige værelser har aircondition, minibar, TV samt kaffe/te og elkedel. Der er fri internetadgang på Bakubung Bush Lodge.

Aktiviteter er der mange af på lodgen; man kan tage en dukkert i poolen eller gå op og få en af de lækre behandlinger som spaen kan byde på. Er man mere til sportslige aktiviteter kan man gå i fitness området, tage en volleyball, pingpong eller tennis kamp med familien. Det er også muligt, efter en lille køretur, at komme ud og spille golf på en af de mest imponerende baner der findes. Ønsker man derimod afslapning kan man sende børnene ned på legepladsen og tage et lille glas i loungen eller spille et brætspil. Og hvis alt andet fejler har lodgen også deres eget lille wildlife center hvor de oplyser deres kunder om spændende facts og levevis på de interessante små dyr der lever i området.

Ønsker man viden om de store dyr i området tilbyder lodgen bush walks, game drives og sundowners, der alle kan undervise og oplyse om de fantastiske dyr, bl.a. the big five, i området. Der er endda junior ranger programmer hvor børnene kan blive rangere for en dag og lære meget om Afrikas vilde dyr.

Restauranten på lodgen er lokaliseret centreret i resortet med direkte udsigt til vandhullet hvor elefanter tit kommer forbi til en eftermiddags drink. Der er mulighed for både buffet men også al la carte middag i moderne og traditionel stil. Det er muligt at sidde ude eller inde alt efter hvad man har lyst til. 

Nabo til Pilanesberg National Park er Sun City. Som nok bedst kan beskrives som Sydafrikas Las Vegas. Her keder man sig aldrig. Sun City er et overflødighedshorn af afslapning og underholdning, bl.a. med Casino.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45