På Barra Lodge Beach Resort bor man i lodgens traditionelle casitas, huse bygget af rør og teglsten og med tækkede tage af strå. Det varme Indiske Ocean ligger blot 80 meter væk. Lodgen ligger lunt i en lille lund af kokuspalmer på strandstrækningen Praia do Barra, et af de mest pittoreske steder i Mozambique. På dette sted ved Afrikas østkyst kan man spadsere på uspolerede sandstrande eller bade i det blå hav. Det Indiske Ocean byder på sikker badning og solrige strande året rundt.
De charmerende casitas er bygget i naturlige materialer. Det skaber rum med en helt særlig atmosfære. Indkvarteringen her helt tæt ved havet er derfor en særdeles mindeværdig oplevelse. I hver casita kan der bo op til fire peroner. De traditionelle huse er udstyret med en dobbeltseng og to enkelt senge. Der er baderum med brus og toilet. De har fans og myggenet. De fleste af de tyve traditionelle casitas ligger med udsigt til havet.