Camp Chobe ligger helt uforstyrret i et af Afrikas mest naturskønne og dyrerigeste flod- og slettelandskaber ved grænsefloden Chobe. Nærmere bestemt i Namibias Eastern Caprivi Strip Region (som i dag kaldes Zambezi Region) ved bredden af floden Chobe, kun ca. 4 km fra Ngoma Border Post mellem Botswana og Namibia. Den tætte beliggenhed på det nordligste Botswanas berømte Chobe National Park, som ligger lige ovre på den anden side af grænsefloden Chobe, er værd at bemærke! Denne nationalpark er hjemsted for en af de største koncentrationer af elefanter på det afrikanske kontinent. Den 11.700 kvadratkilometer store nationalpark giver god plads til de store dyreflokkes frie vandring. Ud over elefanter er Chobe reservatet kendt for sine store flokke af bøfler. Det er også her, man kan møde de to sjældne antilopearter puko og Chobe bushbuck, som ikke findes andre steder i Botswana.
Campen består af 12 lette og luftige såkaldte "tented suits", hvor man kan bo uforstyrret på bredden af Chobe floden. Alle telte har en overvældende udsigt ud over kanalerne og det spektakulære landskab omkring Chobe. Hvert telt er udstyret med en dejlig terrasse, bad med bruser og terrasse med udsyn til floden. Både strøm og opvarmet vand drives af solenergi.
Aktiviteterne fra campen foregår på land og på land. Der er mulighed for at studere både dyr og fugle på game viewing boat cruises, game drives, walk safari og kanosafari.