Camp Fig Tree ligger kilet ind mellem Addo Elephant og Zuurberg Mountain og er derfor den helt ideelle destination for safarioplevelser i Addo Elephant National Park og Greater Addo National Parks øvrige sektioner i Sydafrikas Eastern Cape. Greater Addo National Parks sektioner når helt ud i Det Indiske Ocean og giver parken status af både Big 5 og Big 7 reservat.
Med en placering på skråningerne af Zuurberg Mountains har stedet en storslået udsigt over kløfterne i området, en udsigt som man kan vælge at nyde fra stedets horisontpool på kanten af klipperne.
Indkvarteringen sker i luksuriøse colonial style suiter eller komfortable luksussafaritelte. Campen har 4 superior suiter, 3 luksussuiter og 1 familiesuite. De luksuriøse safaritelte er bygget, så de ligger hævet fire meter over klippegrunden, hvilket giver en formidabel udsigt til det naturskønne kløftlandskab i Addo Elephant National Park.
Campen tilbyder safariture og game drives i Addo Elepant Park, som er en af verdens bedste safaridestinationer for at se elefanter. Parken har samtidig status af Big 5 destination. Fra Camp Figtree er der desuden mulighed for forskellige onsite aktiviteter som sundowner walks, mountain biking eller safari style bush picnics, ligesom der kan arrangeres elephant back safaris og løvesafari. I både både Addo og Zuurberg Mountain sektionerne tilbydes ridesafari på ridestier med sikre safarioplevelser fra hesteryg. På Sundays River kan man komme på fuglekigkanotur.
Camp Figtree i Sydafrikas Eatern Cape ligger en times kørsel nord for Port Elizabeth på grænsen til Addo Elephant National Park.