« Tilbage

Ilala Lodge

Ilala Lodge er et stemningsfuldt boutique hotel på Zimbabwesiden af Zambezi River, hvor det er det indkvarteringssted, som ligger tættest på verdens måske mest imponerende vandfald, Victoria Falls. Lodgen ligger i behagelig gåafstand til både Victoria Vandfaldene og til byen Victoria Falls centrum. Lodgens område grænser op til nationalparken, og tit ses vilde dyr som vortesvin eller impala og endda flodhest græsse på hotellets plæner.

Det lille indkvarteringssted har 34 rummelige værelser i forskellige udformninger, med bad, med badekar og separat brus, som ligger fordelt på bygningens tre etager. På øverste etage har værelserne adgang til balkon med udsigt til stedets pragtfulde omgivelser, mens værelserne på nederste etage har dobbelte franske døre ud til stedets have med mulighed for at opleve vilde græssende gæster på grunden ganske tæt på. De forskellige værelsestyper er standard værelser, standard suiter, delux værelser, executive suiter og strathearn suite. Alle værelser ligger med let adgang til stedets a la carte restaurant, pool og poolside bar samt aktivitetscenter for Victoria Falls oplevelser.

Via hotellet aktivitetscenter kan man booke alt fra adrenalinpumpende aktiviteter som bungyjump fra Victoria Falls Bridge og white river rafting Zambeziflodens nedre løb til mere rolige oplevelser som bådtur på Zambezi, lystfiskeri eller elefant safari.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45