Ilkeliani Camp er en luksuriøs, fast teltcamp beliggende i Maasai Mara National Reserve i Kenya. Stedet ligger skjult i en lysning mellem træerne på bredden af Talek River i et område, hvor elefanterne ofte kommer for at drikke.
Campens 17 telte er indrettet med bad, toilet og brus samt forveranda og ligger i skyggefulde omgivelser med udsigt til Maasai Maras sletter, floden og områdets vandrende dyr i sæsonen.
Stedet er indrettet med spisetelt, lounge og udsigtsterrasse med bar.
Fra campen er der mulighed for nature walks, game drives, walking safari, samt ballonsafari og kulturelle besøg i maasailandsbyer.
Campen ligger centralt for ture i reservatet, 4 km nede ad floden fra Talek Gate, kun 25 min. fra Ol Kiombo Airstrip. Der er daglige flyafgange til Masai Mara fra Nairobi, Nanyuki og Samburu.
Har du spørgsmål eller brug for sparring? Vi ringer dig op, når det passer dig. Det hele foregår over telefonen – nemt, hurtigt og på dine præmisser.