« Tilbage

Kuhama Camp Serengeti

Kuhama Camp Serengeti ligger i det centrale Serengetis førsteklasses safariområde, i Makoma Hills nedre bakker, 29 km sydvest for Seronera. Kuhama Camp Serengeti tilbyder deres gæster mulighed for at udforske flere områder af Serengeti – mod nord, vest, øst og i Moru Kopjes. 

Kuhama Camp Serengeti er en del af en bæredygtig turismeindsats og stræber efter at give gæsterne en uforglemmelig safarioplevelse samtidig med at beskytte og bevare det sårbare økosystem i Serengeti National Park. Lejren giver derfor også mulighed for at lære mere om bevaringsindsatsen og vigtigheden af at beskytte Afrikas dyreliv og natur.

Faciliteter i teltene

Kuhama Camp har i alt 10 luksustelte, der alle har udsigt over Serengetis savanne. Teltene er rummelige, har eget trægulv og veranda med to safaristole og et bord, så I kan slappe af og nyde landskabet, duftene og lydene omkring jer. Kuhama Camp tilbyder rummelige telte, der er elegant indrettet med komfortable senge, moderne faciliteter og privat badeværelse. Badeværelset finder I bagerst i teltet og består af en "safari bucket shower", håndvask samt toilet med toiletskyl. 

Hvert telt er designet med tanke på at give en autentisk safarioplevelse uden at gå på kompromis med komforten. Campden genererer strøm via solcelle system. 

Forplejning 

Hovedteltet er rummeligt og godt ventileret med spiseborde og spisebordsstole, bestik, porcelæn, duge og andre faciliteter. Campen serverer tre måltider om dagen – morgenmad, frokost og aftensmad; med 3 retters menu til frokost og middag. Dygtige kokke sørger for at alle måltider tilberedes af gode råvarer og der serveres en blanding af lokale og internationale retter.

Aftenerne bruges socialt omkring et knitrende lejrbål i et fredfyldt og roligt område – dog indimellem afbrudt af fjerne dyrekald

 

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45