« Tilbage

Lake Nakuru Sopa Lodge

Lake Nakuru Sopa Lodge i Kenya er beliggende med en imponerende udsigt i o. 2000 meters højde i det højdedrag, som afgrænser Afrikas Great Rift Valley mod vest. Lodgen har panoraudsigt til Lake Nakuru og den omgivende Lake Nakuru National Park. Søen er kendt for de store flamingoflokke som giver søens bredder et rødligt skær i sæsonen for de store træk, hvor fuglene mellemlander for at fouragere i søens alger. Området er i det hele taget et paradis for fuglekiggere og naturelskere, da parken bl.a. har såvel sorte som hvide næsehorn, ligesom den er hjemsted for den særlige Rothschilds giraf.

Lodgen har plads til 120 gæster i 62 rummelige værelser og suiter med store badeværelser og egne terraser med panoramaudsigt til søen og dens omgivelser. Stedets horisontswimmingpool er orienteret mod dette panorama. Hovedbygningernes multitagetage er indrettet med open-air verandaer, restaurant, bar og lounge.

Lodgen ligger i Lake Nakuru National Park sydvest for søen. Afstanden fra Nairobi er 186 km/2 timers kørsel, hvor de sidste 21 km til parkens hovedindgang køres af en ikke asfalteret vej. Flyvetiden fra Nairobi til den nærliggende Naishi Airstrip er o. 40 min. med 7 km kørsel til parken.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45