« Tilbage

Lawhill Luxury Apartments

Lawhills tilbyder luksuriøse lejligheder direkte på V&A Waterfront, 500 m fra Cape Quarter Shopping Area. Oplevelsen af en yderst spændende storby bliver fuldendt ved at bo her. Med beliggenheden på V&A Waterfront har man kun kort vej at gå til restauranter, butiksgader pubber og byens øvrige attraktioner og aktiviteter.

 

Lejligheder

Lawhills luksus lejligheder kommer som 1, 2, eller 3 værelses lejligheder, herudover har de også to 3 værelses penthouses.

Alle lejligheder har gratis Wi-Fi, fuldt udstyret køkken med køleskab og fryser, vaskemaskine, tørretumbler, opvaskemaskine, komfur, ovn og emhætte.

1 værelset lusksus eller superior lejlighed:
Her kan der bo op til to personer. Lejligheden er på ca. 60 m2. Den indeholder en en-suite badeværelse med bruser og en kingsize seng. Hver lejlighed har egen altan eller terrasse udstyret med behagelige udemøbler. Udsigten til marinaen og de hyggelige kanaler og videre ud mod Atlanterhavet i horisonten, må ikke undervurderes.

2 værelset lusksus eller superior (med eller uden pool) lejlighed:
Størrelsen på disse lejligheder er 110 m2, værelserne indeholder henholdsvis en kingsize seng og enten en kingsize mere eller to enkelt senge dvs. her er plads til 4 personer. Lejlighederne har en åben plan med stue og spisestue. Det ene badeværelse er en-suite med badekar og bruser og det andet en-suite med bruser. Udsigten fra disse lejligheder er henholdsvis over haven, panorama udsigt over bl.a. Signal Hill og Table Mountain eller udsigt til egen lille pool alt efter om det er lusksus eller superior, med eller uden pool man har lejet. 

3 værelset lusksus eller superior (med eller uden pool) lejlighed:
Størrelsen på disse lejligheder er enten 138 m2 eller 228 m2, alle har dog plads til 6 personer i de 3 værelser hvoraf to har en kingsize seng og det sidste enten en kingsize mere eller to enkeltsenge. To af badeværelserne er en-suite med bruser og det sidste badeværelser er en-suite med både bruser og badekar. Lejlighederne der ikke har pool har private terrasser som giver en dejlig udsigt over havneområdet. 

Hvis du ønsker et ophold ud over det sædvanlige, har du mulighed for at opgradere til en stor Lawhill 3-værelses penthouselejlighed med kæmpe altan. Her kan man bo op til seks personer på de 217 m2. Ligesom ved de andre 3-værelses lejligheder er er 3 værelser med hver et en-suite badeværelse. På den store altan er her også en privat pool.

 

Faciliteter

Alle gæster har adgang til Lawhills fem pools som har forskellige formål så som afslapning eller banesvømning og udsigter. Herudover har Lawhill også et fitness center som er frit tilgængeligt samt parkeringskelder og gratis WI-FI.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m