« Tilbage

Nkuringo Bwindi Gorilla Lodge (Tidl. Nkuringo Gorilla Camp)

Nkuringo Bwindi Gorilla Lodge tilbyder indkvartering til rejsende på bjerggorilla tracking i Ugandas "uigennemtrængelige" Bwindi Impenetrable Forest. Lodgen ligger i 2161 meters højde på Nteko Ridge i det sydvestlige Uganda med udsigt til et smukt område af Bwindi Impenetrable Forest National Park. Placeringen på højderyggen 700 meter over Kashasha River giver en fremragende udsigt over floden til det skovklædte bjerg Nkuringo og den omgivende Bwindi Forest, som er hjemsted for Nkuringo bjerggorillafamilien. Lodgen ligger med panoramaudsigt til de majestætiske vulkaner i Virungabjergkæden og har kig helt ind i Albertine Rift Valley i DR Congo. 

Gorilla Lodge tilbyder først og fremmest indkvartering for gæster til aktiviteten Gorilla Tracking i Bwindi Impenetrable Forest National Park. Bwindi er desuden en af Østafrikas bedste fugle-, fauna og floralokaliteter. Lodgen er derfor også et godt udgangspunkt for forest walks og forest birding på områdets stier og ruter. En anden anbefalelsesværdig aktivitet er besøg hos områdets Batwa pygmæfolk.

Lodgen har 9 indkvarteringsværelser fordelt på 4 smukke, såkaldt private, hand crafted cottages (hytter), 4 luksuriøse Virunga Terrace bed and breakfast værelser med egen terasse og skovudsigt samt 1 familiehytte med plads til fem personer beliggende med en meget gunstig udsigt til skovområdet. Endelig er der mulighed for såkaldt lazy camping i telt med delte bad- og toiletfaciliteter. I tilgift til B&B faciliteterne har lodgen en lille restaurant.

Lodgen ligger i Bwindi i det sydvestlige Uganda.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45