Okonjima Bush Lodge er placeret midt imellem byen Windhoek og nationalparken Etosha. Den 22.750 km2 store park er en af Namibias fineste, når det gælder storvildt. Det meste af året er det de mange vandhuller i den sydlige del af parken, der danner livsgrundlaget for den store vildtbestand. Fire af de berømte ”Big Five” lever i parken - kun bøflen mangler blandt de fem store. Etosha er til gengæld et fremragende sted at se leopard, løve og elefant, og hvad angår næsehorn fås det ikke meget bedre.
Lodgen har inddelt deres værelser i to kategorier, Luxury Bush Camp Chalets og Luxury Bush Camp Junior Suite. Værelserne er indrettet med en queen-size bed, minibar, sikkerhedsboks samt kaffe- og the faciliteter. Foran hver chalet er der placeret et fuglebad, som jævnligt bliver besøgt af forskellige fuglearter og mindre pattedyr.
Okonjima tilbyder deres gæster en række forskellige services som pool, bar, airport shuttle og laundry service.