« Tilbage

Satao Camp, Tsavo East

Satao Camp er beliggende i hjertet af Tsavo East National Park, som er en af de største nationalparker i Kenya. Stedet leverer den ultimative safarioplevelse, idet man oplever dyrelivet helt tæt på ved campens vandhul.

Teltene:

På Satao Camp bor man i luksuriøse telte med klassisk afrikansk stil. Campen har 20 autentiske og rummelige telte med hver deres private verandaer beliggende blandt tamarindtræerne med udsigt til vandhullet. Teltene er placeret således, at alle i campen får mulighed for at se det besøgende dyreliv fra deres veranda.

Campen består af 16 telte og 4 suiter.

Satao Camp har desuden et venligt og imødekommende personale, som vil sørge for, at jeres ophold bliver uforglemmeligt. 

Mad og drikkelse:

Satao Camps kokke tilbereder velsmagende retter, alle med friske råvarer. Frokosten serveres under et 200 år gammelt tamarindtræ, hvorfra du har udsigt til dyrelivet ved vandhullet. Aftensmaden serveres i restaurantområdet, som regel efterfulgt af drinks omkring bålet. Der er dog også mulighed for at arrangere private bush-middage.

Området:

Tsavo National Park består af både afrikansk bush, åbne sletter, halvtørre akaciekrat, skove og Galana-floden, som medgiver en masse frodig natur. Der er en variation af dyre- og fugleliv i parken: løve, leopard, gepard, zebraer, giraffer, servalkatte, antiloper, kongoni, mindre kudu, oryx, impala, hyæne, gazeller, bøfler og elefanter. Omkring 500 fuglearter er blevet registreret i området inklusiv strudse og trækfugle.

Derudover er området verdenskendt for de enorme flokke af elefanter, der ofte er helt røde efter at have rullet sig i støvet. Sataos vandhul kan tiltrække omkring 1.000 elefanter om dagen.  

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45