« Tilbage

The Sands at Nomad

The Sands at Nomad er et skønt boutiquehotel beliggende på en helt fantastisk strand på Diani Beach syd for Mombasa

Hotellet er en unik fusion af håndskåret poleret mahogni, skønne farver, sejl og tovværk, klassisk venetiansk 'stuk' og traditionel swahili-arkitektur.
The Sands er beliggende i 25 hektar oprindelig kystskov, hvor man også kan opleve et rigt fugleliv og med lidt held også de sjældne Colobus aber.
Der er i alt 37 ganske forskellige værelser og suiter, som alle har eget badeværelse, telefon, satellit-tv, pengeskab, minibar, hårtørrer og internetforbindelse. Der er 8 forskellige værelseskategorier. Nogle værelser har udsigt til skoven, andre har udsigt til havet, og fra de såkaldte sea breeze værelser er der enten balkon eller terrasse med en skøn udsigt. Hotellet har også 7 meget charmerende stråtækte gæstehytter, som ligger gansk tæt på stranden.

Der er en skøn restaurant beliggende lige ud til vandet. Her serveres de meget veltilberedte måltider, og man kan vælge om man vil spise a la carte fra et righoldigt menukort, eller om man foretrækker buffet. Der er også to forskellige barer og en forholdsvis lille men dejlig swimmingpool. Og så kan man naturligvis også få forskellige former for massage.

 Under opholdet er der mange forskellige aktivitetsmuligheder: Der er en 18-hullers golfbane i nærheden, havsafari, besøg i den nærliggende Shimba Hills National Park. Vandsport omfatter windsurfing, dybhavsfiskeri, kitesurfing, vandcykler, kajakker og en dykkerskole.
Hotellet er beliggende ca. 2 timers kørsel fra Mombasa lufthavn plus en kort færgetur. Ca. 15 minutter fra Ukunda landingsbane.

 

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m