« Tilbage

Veranda Pointe aux Biches

Veranda Pointe aux Biches er beliggende på Mauritius’ nordvestlige kyst mellem de to byer Grand-Baie og Port Louis. Dette 4-stjernede resort, er placeret få meter fra den kridhvide sandstrand og Det Indiske Ocean.  

Det familievenlige hotel er et sandt ferieparadis for både par og familier. Ønsker man som par et roligere miljø, har resortet reserveret en hel afdeling af hotellet udelukkende til voksne, med egen tilhørende restaurant, bar og pool.  

Resortet består af i alt 115 værelser, som er inddelt i kategorierne Comfort Room, Superior Room, Family Room og Privilege Room. Et Comfort room har en størrelse på 33m2 og er indrettet med en king-size bed eller twin beds. Derudover er værelserne indrettet med aircondition eller loftventilator, sikkerhedsboks, minibar, kaffe og the, trådløst internet, telefon og hårtørrer. Fra værelserne er der udgang til en møbleret terrasse eller balkon med udsigt over poolen eller den frodige have.  

På hovedrestauranten, Senses, kan I nyde jeres morgenmad, frokost og aftensmad med en betagende panoramaudsigt over lagunen og det smukke turkisblå vand. På Senses serveres en overdådig buffet bestående af en kombination af lokale mauritiske og internationale retter. Udover hovedrestauranten består resortet yderligere af restauranten Sandy Lane samt to barer.  

Resortet tilbyder deres gæster en lang række gratis aktiviteter som vandcykel, vandzumba, vandpolo, snorkling, kajak, bordtennis, stand up paddle og petanque. Fra resortet er der også mulighed for at køre med gratis shuttlebus 5 gange om ugen til Trou aux Biches Beach.  

Er man til selvforkælelse tilbyder Veranda Pointe aux Biches også behandlinger i deres spa The Seven Colours Wellness Lounge, som tilpasser hver enkelt behandling efter gæsten. 

 

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m