Arranger din rejse uden hjælp fra et rejsebureau

Det er blevet populært selv at planlægge sin rejse udenom et organiseret rejsebureau. Nogen gør det fordi de tror at de kan spare penge, andre fordi de synes, det er spændende selv at kunne planlægge alle de små detaljer.

Vi oplever ofte, at vores kunder ikke er klar over, hvilken sikkerhed de får ved at booke gennem et dansk rejsebureau. Det vil vi gerne slå et slag for, så du kan træffe den rigtige beslutning, næste gang du skal booke en rejse til sydlige himmelstrøg.

Priser:

I langt de fleste tilfælde er det ikke dyrere at booke gennem et rejsebureau, da bureauerne genealt lever af provisioner fra leverandørerne.

Rejsegarantifonden:

Du har måske hørt om Rejsegarantifonden, som alle danske rejsebureauer SKAL være registreret i for lovligt at kunne drive virksomhed i Danmark.

Ved at handle hos et rejsebureau som er registreret i Rejsegarantifonden, er du som forbruger garanteret at få dine penge tilbage i tilfælde af rejsebureauets konkurs. Er du allerede ude at rejse, sørger Rejsegarantifonden ligeledes for, at du kommer sikkert tilbage til Danmark.

EU-pakkerejseloven:

Som bruger er du ligeledes sikret gennem EU-pakkerejseloven, i tilfælde af at det købte arrangement ikke indeholder det købte.

Bliver flyet eksempelvis forsinket og man dermed mister sin gruppesafari, er det rejsebureauets ansvar at hjælpe dig videre uden omkostninger. Og måtte man miste en del af sit arrangement, har man krav på en kompensation svarende til mistede antal dage.

Dette er blot få af de mange fordele du som forbruger har ved at rejse med et organiseret rejsebureau.

Hvorfor skal du så vælge Safari Eksperten som dit rejsebureau?

Vi er naturligvis registreret i Rejsegarantifonden. Desuden har vi AAA kreditværdighed som er den højst mulige kreditværdighed, hvilket kort og godt betyder at vi også eksisterer i morgen. 

Vi har 24-timers nødtelefon, som er åben 365 dage om året. Det betyder, at du ALTID kan få kontakt til os, hvis det skulle blive nødvendigt under din rejse.

Vi har 5-stjerner på trustpilot og masser af glade gæster, som kommer afsted på deres drømmerejse.
Læs vores trustpilot anmeldelser her.

Vores erfarne rejsekonsulenter har tilsammen over 200 års erfaring med rejser til Afrika, og vi arrangerede den første safarirejse i 1979. Vores rejsekonsulenter har indgående kendskab til vores destinationer og har naturligvis selv været der.

Vi lytter til dine ønsker og krav

Vi skræddersyr gerne en rejse til dig. Har du lyst kan du deltage i hele planlægningen, eller lade vores dygtige rejsekonsulenter finde frem til det helt rigtige, som matcher dine ønsker.

Vi hjælper dig videre når uheldet er ude

Det hænder desværre engang imellem at et fly bliver forsinket. Dette skete for en af vores gæster sidste år, som efter sin hjemkomst berettede følgende.

Vi har lige været på en skøn safari i Kenya med Safari Eksperten sammen med vores 3 sammenbragte børn!

Jeg har næsten ikke ord. Et yderst professionelt selskab, som virkelig har forstået at sammensætte en rejse efter vores ønske om safarioplevelser, indkvarteringsstandarder og efterfølgende badeferie.

Desuden havde vi store problemer med et fly, der var forsinket i 13 timer, hvilket resulterede i et mistet safaridøgn. Fra Amsterdam Lufthavn fik vi telefonisk en sublim service fra Safari Eksperten i Danmark, der lynhurtigt fik arrangeret lækkert overnatningshotel i Nairobi og informeret det lokale safarifirma. Desuden forsøgte Safari Eksperten at finde alternative flyruter til os, som desværre ikke lykkedes da vi rejste i højsæson for ferie.

Det er IKKE sidste gang vi har benyttet Safari Eksperten og kan varmt anbefale at rejse med denne virksomhed. God tur :-)

Majbritt Muurmann
Safarigæst Kenya, juli 2016

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m