![Fotoworkshop til Spanien](/app/webroot/_resized/uploads/fotoworkshop/los-4492459e87dffc06f4eb2b49048cb0ed.jpg)
Rejse: Fotoworkshop til Spanien (Iberisk Los)
Den 14.-18. december 2025
Oplev den sky og sjældne iberiske los fra Spaniens bedste fotoskjul. Over fem rejsedage tager vi til højdedragene i det nordlige Andalucien, hvor vi udover lossen også skal arbejde med det farverige fugleliv som området byder på. Workshoppen afholdes i december måned, som er lossens meget aktive brunsttid som betyder høj aktivitet.
På workshoppen skal vi arbejde med fotografi af den flotte iberiske los, og det varierede fugleliv i området.
KLIK HER for Rejsen i PDF-fil.
GRUPPESTØRRELSE OG PRISER
Gruppen er på maks. 10 deltagere.
Pris pr. person i delt værelse: DKK 15.495,- (Singleværelsestillæg: DKK 500,-)
MØD JERES GUIDER OG LÆS OM FOTOSKJULENE, PRÆMISSER OG UDSTYR:
KLIK her for MADS HAGEN og her for OLE EKELUND
TUREN KORT FORTALT
Dag 1:
Fra København til Madrid og transfer til Andalucien.
Flyveturen er med Iberia. Indlogering på hyggeligt hotel i lokal landsby.
Dag 2-4:
Lidt før solopgang mødes vi med vores lokale guides, som kører os ud til fotoskjulene i naturreservatet. Foran skjulene er der udlagt vandhuller som både fugle og pattedyr flittigt bruger til at slukke tørsten og bade i. Selvom lossen er hovedattraktionen vil vi også opleve mange andre dyrearter som f.eks. vilde kaniner, iberisk grønspætte, rødhøne, blåskade og mange andre fuglearter.
Vi får udleveret madpakker, som vi indtager ved frokosttid i skjulene og omkring solnedgang bliver vi igen afhentet af guiderne og vi er tilbage på hotellet. Efter lidt afslapning og/eller fotobackup tager vi sammen til et lokalt spisested og hvor vi får lidt godt at spise og drikke.
Dag 5:
Efter morgenmad pakker vi sammen og bliver hen over middag transporteret til Madrid lufthavn. Vi ankommer til Københavns lufthavn først på aftenen.