VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 14 DAGES REJSE
PRIS FRA 26.995,- kr.

Into Botswanas Bush

Afrika – tæt på og helt ind i sjælen! Denne spændende safari tager dig med telt igennem Botswanas fantastiske bush. Bål og middag under stjernerne og nogle af de absolut bedste safarioplevelser i hele Afrika. Safarien ender ved det mægtige Victoria Falls.

Højdepunkter på rejsen

  • Det enestående Okavango Delta hvor det klare vand løber ud i sandet
  • Dyrerige Moremi Game Reserve hvor Okavango Deltaet møder savannen
  • Elefanternes paradis langs Savute-kanalen og Chobe-floden og i Chobe National Park
  • Gigantiske Victoria Falls der er et af verdens største vandfald

14 dages rejse fra 26.995,- kr.

På denne spændende safari i Botswana kommer du gennem landets mest kendte områder, der samtidig er blandt hele kontinentets mest dyrerige. Måltiderne tilberedes over bål, og aftensmaden indtages under åben stjernehimmel. På rejsen, med plads til maksimalt 12 deltagere, kommer sanserne med på oplevelse - alt er anderledes end hverdagen derhjemme. Denne rejse er for dig, der vil bryde ud af flokken og prøve en helt anderledes safari end alle de andre!

Safarioplevelser helt udover det sædvanlige

På turen besøges det unikke Okavango Delta, der også kaldes Afrikas juvel. Det er et af verdens største indlands floddeltaer, hvor den store Okavango-flod opsluges af Kalahari-ørkenens sand. 

Rigt dyreliv og det fantastiske Victoria Falls

I deltaet og de omkringliggende områder, som bl.a. Moremi-reservatet, som turen også inkluderer, finder man et imponerende dyreliv med stort set alle de store klassiske afrikanske savannedyr samt et utroligt fugleliv med mere end 450 forskellige arter. Ved Savute-kanalen og langs Chobe-floden i Chobe National Park kan man blandt mange andre dyr også opleve Afrikas tætteste bestand af elefanter. Turen slutter ved det verdenskendte Victoria Falls, som på denne rejse vil kunne opleves fra Zambia-siden.

Safaribil med gode pladser

Ved en fyldt afgang med 12 deltagere køres der i en stor 4x4 safarbil. Guiden sørger for, at der roteres sæde, således at sol og vind fordeles lige, da der ikke er vinduesplads til alle.

Seværdigheder på rejsen

Rejsen dag for dag

 

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Afrejse fra Danmark til Maun via en europæisk lufthavn og Johannesburg.

Mad og drikkevarer er naturligvis inkluderet under flyrejsen.

Dag 2: Ankomst Maun, Botswana

Ved ankomst i Maun lufthavn bliver I mødt i lufthavnen og kørt til Island Safari Lodge eller Maun Lodge. Undervejs fra lufthavnen til lodgen gøres der stop, så man kan få købt drikkevarer til safarien, der starter næste morgen. Resten af dagen er til fri disposition.

Maun er en hyggelig lille safariby, hvor det er spændende at gå på opdagelse. Her kan I evt. også købe lidt grej til den spændende safariekspedition der venter.

Dag 3: Maun til Okavango Delta

Efter et godt morgenmåltid bliver I hentet på jeres lodge med afgang omkring kl. 7:30. Jeres guide har provianteret og pakket bilen, så I er klar til at forlade civilisationen og bevæge jer dybt ind i deltaet. I skal de næste 10 nætter sove i kraftige kuppelformede safaritelte i bushen og nogle gange på en campingplads. Denne form for overnatning er en simpel men spændende måde at opleve Afrika på – man er bare tættere på naturen.

I kører ca. 60 km fra Maun ind i den sydlige del af Okavango-deltaet. Når I ikke kan køre længere ind i deltaet, møder I de lokale stammefolk, som tager jer videre i deres mokoros (traditionelt udhulede træstammer, men nu miljøvenlige glasfiber replica). Nu forsvinder motorstøjen, og I sejler stille og næsten lydløst gennem de smalle kanaler, der visse steder har tæt papyrus bevoksning langs bredderne og andre steder er mere åbent. Fuglelivet er mangfoldigt, og landskabet er fascinerende. Mange af de smalle kanaler er i tidernes morgen skabt af flodhestes vandrestier. I er i sandhed kommet til et af jordens mest fascinerende vådområder! I slår lejr på en lille ø, og bålet tændes mens natten falder på, og en imponerende stjernehimmel åbner sig. NB: Til de første to nætter i Okavango-deltaet bedes man pakke en lille taske, da kanoerne ikke kan medtage den fulde bagage. Den øvrige bagage bliver opbevaret på traileren i et sikkert område, og vil igen være til disposition på dag 5. 

Overnatning i telt på en ø i bushen med fuldpension.

Dag 4: Okavango Deltaet

I kommer til udforske deltaet til fods på forskellige øer,  og i mokoros hvis der er vand nok. Det gælder om at gå stille og være ét med naturen, så man ikke skræmmer vildtet. Guiderne er hjemmevante i deltaet, og de passer på jer med deres nedarvede viden og erfaringer om, hvordan man gebærder sig ved mødet med vilde dyr. De er ikke bevæbnede med andet end respekt og fornuft, og det skal i følge.

I vender tilbage til lejren for frokost og en siesta i skyggen. Om eftermiddagen tager i atter ud på opdagelse, og der er garanti for at se masser af spændende dyr.

Overnatning i telt i bushen med fuldpension.

Dag 5: Okavango Deltaet mod Moremi

I forlader den våde part af deltaet – først med mokoros og efter at have taget afsked med jeres lokale "kano førere" møder I den firhjulstrukne safaribil igen og kører mod Moremi Game Reserve (ca 50km). I vil opleve et anderledes landskab mere tørt landskab, men stadig med masser af skønne safarioplevelser. Campen denne dag bliver slået op i en koncession beliggende udenfor Moremi.

 

Dag 6 : Ind i Moremi Game Reserve

Efter en tidlig morgenmad pakker I lejren sammen, og bilen gøres klar til afgang ind i Moremi Game Reserve. Moremi Game Reserve er kendt for at være et af Botswanas smukkeste og mest vildtrige reservater. Moremi har et rigt planteliv med en bred vifte af levesteder, og dermed også en imponerende variation og koncentration af vilde dyr, både pattedyr, reptiler og fugle. Jeres guide deler ud af sin store viden og passion for sit naturrige land.

I kører game drive undervejs til campen og igen ud på eftermiddagen og vender tilbage til lejren ved mørkets frembrud.

Overnatning i bush camp med fuldpension i den vestlige del af Moremi Game Reserve. 

Dag 7: Moremi Game Reserve

I har en hel dag i området og kører på game drive tidligt om morgenen, hvor I følger spor og leder efter dyr som I (eller i hvert fald guiden) kunne høre om natten og i de tidlige morgentimer. I vender tilbage til lejren til frokost og til et hvil. Hen på eftermiddagen, når solen ikke længere bager så kraftigt, kører I atter ud og ser på dyr.

Overnatning i bush camp med fuldpension.

Dag 8: Moremi Game Reserve med flytning til ny camp

Efter morgenmad pakker I lejren sammen, rykker længere nordpå og slår lejr i en anden del af Moremi i Khwai regionen, så I kan udforske et nyt område. Dagen går med at se på dyr og indtage indtrykkene med alle sanser; varmen, landskabet og dyrene, duftene, lydene og smagen af mad lavet over bål. Alt er anderledes end hverdagen hjemme i Danmark, og dette er en af den slags rejser, der efterlader størst indtryk.

Overnatning i bush camp med fuldpension.

Dag 9: Moremi til Chobe National Park omkring Savute kanalen

Turen går nordpå til området omkring Savute flodsletten, som er en del af Chobe National Park. Savute huser mange store vilde dyr der tiltrækkes af kanalens vand, og fuglelivet er også helt fænomenalt. Specielt er området berømt ofr dets store elefanttyre

Dagens kørsel er omkring 120 kilometer og tager 5-6 timer alt efter tilstanden af vejen, og hvor mange stop der gøres undervejs for at iagttage naturen og dyrelivet.

Overnatning i bush camp med fuldpension.

Dag 10: Chobe National Park – fra Savute til Chobe-floden

Vi kører fra Savute mod nordøst  til vi møder Chobe-floden og videre mod øst langs denne, mens vi ser på vildtet – bl.a. de mange elefanter, flodheste og krokodiller der holder til langs bredden.

Distancen der tilbagelægges er omkring 170 kilometer og tager ca. 5 timers tid med langsom game drive undervejs. Vi kører for at se dyr, ikke for at nå frem til en bestemt tid. Frokosten bliver tilberedt undervejs, og der holdes frokost pause i skyggen af et træ - gerne med udsigt til noget vildt!

Overnatning i bush camp med fuldpension.

Dag 11: Chobe National Park

Dagen tilbringes med safari i den nordlige del af Chobe og specielt omkring Chobe-floden. 

Overnatning i bush camp med fuldpension.

Dag 12: Chobe til Victoria Falls, Zimbabwe

I dag forlader I Botswana og har en kort køretur på omkring 100 kilometer  fra Kasane til Victoria Falls i Zimbabwe. Her bliver I indkvarteret på en hyggelig lodge, ofte Pioneers Lodge eller Bayete Guest Lodge og har resten af dagen til at besøge de imponerende vandfald, evt. tage på et sundowner cruise på Zambezi floden, og for de eventyrlystne er der også mulighed for bungy jumping og white water rafting.

Overnatning på lodge med morgenmad. Øvrige måltider er for egen regning.

Hvis man måtte ønske en ekstra dag i Victoria Falls, kan vi sagtens booke det, naturligvis mod tillæg

Dag 13: Victoria Falls og hjemrejse

Efter morgenmad er rejsen officielt slut, og der tages afsked med jeres rejsefæller og guide. Der er dog masser af aktiviteter omkring vandfaldet og i området, så der er rig mulighed for en unik oplevelse til at slutte eventyret af med.

Sidst på formiddagen bliver I hentet på lodgen og kørt til Victoria Falls lufthavn. Hjemrejse starter med fly fra Victoria Falls via Johannesburg og videre til Europa og Danmark.

Dag 14: Ankomst til Danmark

Efter et flyskift i Johannsburg og Europa ankommer I til Danmark først på dagen.

Prisen inkluderer

  • Flyrejse: København-Maun/Victoria Falls-København
  • Transfer fra Maun lufthavn til lodge
  • Transfer fra Pioneers Lodge eller lign. til Victoria Falls lufthavn
  • Første nat på Sedia Riverside Hotel el. lign. i Maun med morgenmad
  • Campingsafari i Botswana: 9 nætter i telt og sidste nat på lodge i Vic. Falls
  • Transport i åben 4x4 safaribil med trailer med campingudstyr under safarien
  • Game drives
  • Aktiviteter som nævnt i programmet
  • Måltider som er nævnt programmet
  • Park entré til nationalparker og reservater
  • Erfaren lokale guides og hjælpere

Prisen inkluderer ikke

  • Evt. leje af sovepose - (Pris: 250 kroner)
  • Visum ved indrejse til Zimbabwe - og evt. til  Zambia (35 USD pr. person ved grænsen til hvert land)
  • Rejseforsikring
  • Guidet tur ved Victoria Falls (koster 20 USD per person plus park fees)
  • Evt. fly ud af deltaet 
  • Valgfrie aktiviteter ved Victoria Falls
  • Drikkevarer (skal købes i Maun på første dagen i lokalt supermarked)
  • Måltider som ikke er nævnt i inkl.
  • Drikkepenge
  • Obligatorisk EU-ansvarsforsikring: DKK 79.- pr. person
  • Alt som ikke er nævnt i prisen inkluderer
  • Sædereservation på flyrejsen 

Safari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk

HAR DU SPØRGSMÅL?

Ulla Fregerslev

Telefon: 63 21 43 02

Tina Jeppesen

Telefon: 56 36 25 45