VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 10 DAGES REJSE
PRIS FRA 33.995,- kr.

Under One Botswana Sky

En flysafari i mægtige Botswana, hvor I vil bo i to yderst forskellige områder. Første base er ved den store Chobe flod, hvor der skal sejles, køres safari, besøge nabolandet Zimbabwe med det gigantiske Victoria Falls. Herefter flyves der direkte til det enestående Okavango-delta.

Højdepunkter på rejsen

  • Oplev det mægtige Victoria Falls og det bedste af Botswana
  • Okavango-deltaet og Chobe National Park
  • Safarioplevelser både til lands og til vands
  • Daglig afrejse til nogle af verdens bedste safariområder

10 dages rejse fra 33.995,- kr.

Dette er en såkaldt fly-in-safari. Her flyver I mellem små luksuriøse safari camps beliggende forskellige steder i Botswana. Fælles for alle er, at der venter spændende naturoplevelser med masser af vildt. En fly-in-safari er kendetegnet ved, at I kommer let omkring til ellers utilgængelige områder, og hver korte flyvetur giver et fascinerende indtryk af landskabet set foroven.

Turen starter med en flyvetur til Victoria Falls i Zimbabwe. Et enestående naturvidunder, som ofte anses for det smukkeste vandfald i verden. Fra Zimbabwe går safarien videre med bil for at opleve det fantastiske dyreliv langs floden, Chobe, i Chobe National Park. Safarien slutter med flyvning til hjertet af Okavango deltaet – Botswanas juvel - med tre nætter i en luk­suriøs safaricamp, hvor Afrikas rige dyreliv og helt specielle atmosfære kommer helt ind under huden.

Besøg det mægtige Victoria Falls

Victoria vandfaldene er ikke alene Zimbabwes største attraktion, men også en af kontinentets mest besøgte naturdestinationer. Afrikas største og verdens næststørste vandfald er simpelthen dybt imponerende og dets dimensioner næsten ufattelige: Det er lidt over 1,7 km bredt, falder 108 meter på det højeste sted og i regntiden, kan der strømme mere end en halv million tons vand ud over kanten i minuttet.

Afrikas tætteste bestand af elefanter

I Chobe National Park, som besøges i safaribil, har en yderst varieret natur og dækker overordnet set to meget forskelligtartede områder. Nordligst i parken, ligger Zambezi-flodens store biflod, Chobe-floden, hvor Afrikas største - og dermed også verdens største - elefantbestand holder til. Omkring halvdelen af Botswanas imponerende bestand på mere end 100.000 elefanter lever i Chobe, hvilket tydeligt ses på mange af træerne, som de er hårde ved i jagten på friske blade og bark.

På safarien i parken får I også store muligheder for at opleve flere af Afrikas karismatiske dyr i skikkelse af bl.a.løver, hyæner, bøfler og leopard.

Botswanas juvel

I besøger også det dyrerige Okavango-delta, der simpelthen er en oase af liv og en af Afrikas helt store juveler. Okavango er et af verdens største indlands-deltaer, men et ret atypisk et af slagsen, da vandet herfra aldrig når havet. I stedet løber det ud i Kalahari-ørkenens nordvestlige hjørne, hvor det fordamper eller synker ned i den sandede jord. Man oplever her en umådelig smuk, utæmmet vild og stemningsfuld del af Afrika helt tæt på.

Seværdigheder på rejsen

Rejsen dag for dag

Dag 1: Danmark - Johannesburg

Flyvning fra Danmark til Johannesburg med flyskift undervejs.

Dag 2: Johannesburg - Victoria Falls

Flyet lander i Johannesburg efter morgenmaden, hvorefter der flyves videre til Victoria Falls i Zimbabwe. Her starter eventyret i Afrika. Afhentning i lufthavnen, hvor køreturen går til hyggelige og charmerende Batonka Guest Lodge. Et pragtfuldt sted at tilbringe sin første nat i Afrika.

Sidst på eftermiddagen er der sejltur på Zambezi floden i solnedgangen. En smuk og romantisk oplevelse, hvor man ofte oplever flodheste, krokodiller og elefanter.

Dag 3: Victoria Falls

Efter morgenmaden går turen til det mægtige vandfald, som med sine godt 1700 meter på tværs af Zambezi-floden forbinder Zimbabwe og Zambia. Et enestående naturvidunder, som ofte anses for det smukkeste vandfald i verden. Året igennem varierer vandmængden meget, men uanset årstiden er det altid en stor oplevelse at vandre langs faldet, der vælter 110 meter ned.

Resten af dagen er til fri disposition. Der er mulighed for flere udflugter/aktiviteter i området, som kan bestilles på hotellet.

Ønskes flere nætter ved Victorias Falls kan det arrangeres.

 

Dag 4: Chobe National Park

Sidst på formiddagen, sikkert efter nogle spændende oplevelser med f.eks. helikopter-flyvning over Victoria Falls, køres til grænsen til Botswana og herfra til Kasane og Chobe Safari Lodge, der er basen for de kommende to dage. Kørslen fra Victoria Falls varer godt en times tid, men der kan være lidt ventetid ved grænsen mellem Zimbabwe og Botswana. Lodgen ligger fantastisk ned til Chobe floden, og under opholdet er der rig mulighed for at opleve den utæmmede afrikanske natur i området.

Om eftermiddagen er der sejltur på Chobe floden, hvor store mængder af elefanter jævnligt holder til. Chancerne for at opleve de store dyr tæt på er fantastiske - faktisk befinder du dig på det sted i Afrika med den højeste koncentration af elefanter!

 

Dag 5: Chobe National Park

Hele dagen er afsat til safarioplevelser i og omkring floden. På safarien er der muligheder for at opleve flere af Afrikas mest karismatiske dyr i skikkelse af bl.a. løver, hyæner, elefanter, bøfler og leopard.

 

Dag 6: Okavango-deltaet

Opholdet i Chobe slutter med en dejlig morgenmad, før der fra Kasane flyves direkte ind til det godt 15.000 km2 store Okavango-delta. En betagende flyvning på ca. 90 minutter, som også giver et spændende indblik i det afvekslende landsskab. Snart opleves, at Okavango-deltaets vådområder dominerer i kontrast til den tørrere landskab tættere på Chobe. Der ankommes til Okavango, hvor der er transport til Moremi Crossing, Gunn’s Camp (3*) eller Pom Pom camp (4*) for tre nætter. Opholdet på Pom Pom er all inclusive, dvs. inklusiv alle drikkevarer. Om eftermiddagen er der mulighed for f.eks. at tage på sejltur i den klassiske lange Mokoro-båd, som stages frem i vandet.

 

Dag 7+8: Okavango-deltaet

Der venter to hele dage i dette pragtfulde område. Man oplever her en umådelig smuk, utæmmet vild og stemningsfuld del af Afrika helt tæt på. Indkvarteringen er i store klassiske safaritelte med alle tænkelige faciliteter og pragtfuld udsigt til deltalandskabet.

Dagen bruges på at opsøge det rige dyre- og fugleliv, som findes i deltaet. En vandretur med bevæbnet ranger samt safrikørsel (kun ved Pom Pom) giver andre muligheder for at opleve Afrikas vidunderlige flora og fauna helt tæt på.

Dag 9: Hjemrejse

Det er tid til at sige farvel til Botswanas enestående natur. Der flyves til den lille by, Maun, hvorfra turen går med fly til Johannesburg og igen videre om aftenen mod Europa.

 

Dag 10: Ankomst til Danmark

Efter flyskift i Europa flyves der mod Danmark, med ankomst midt på dagen.

 

Prisen inkluderer:

  • Flyrejse på økonomiklasse København → Victoria Falls og retur fra Maun med alle måltider
  • Fly Kasane (Chobe) til Okavango-deltaet
  • Ophold med aktiviteter som beskrevet
  • To nætter i Victoria Falls med morgenmad
  • Sejltur på Zambezi floden og guidet tur ved Victoria vandfaldene
  • To nætter i Chobe med alle måltider
  • Tre nætter i Okavango deltaet med alle måltider
  • Entré til nationalparkerne.
  • Alle safarikørsler og sejlture
  • Transfers fra og til lufthavnen i Zimbabwe og Botswana
  • Lufthavnsskatter
  • Bidrag til Rejsegarantifond
  • Engelsktalende turleder og camppersonale

Prisen inkluderer ikke:

  • Forsikringer
  • Ikke inkluderede måltider samt private udflugter.
  • Vaccinationer
  • Visum til Zimbabwe og Botswana
  • Obligatorisk EU-ansvarsforsikring: DKK 79.- pr. person
  • Drikkepenge, drikkevarer og øvrige personlige udgifter.
  • Sædereservation på flyrejsen 

Safari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Ulla Fregerslev

Telefon: 63 21 43 02

Tina Jeppesen

Telefon: 56 36 25 45