VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 15 DAGES REJSE
PRIS FRA 55.995,- kr.

I gnuernes fodspor fra Kenya

Dette er simpelt hen den ultimative safari – og ikke alene i Østafrika, men vel nok på hele kontinentet.

Under denne unikke 15 dages rejse kan du opleve flertallet af de største naturattraktioner, som fantastiske Tanzania og Kenya kan byde på.

På visse afgange gennemføres safarien i omvendt rækkefølge d.vs. den starter med kørsel til Masai Mara og ender safarien i Amboseli, men indholdet af safarien er det samme.

Højdepunkter på rejsen

  • Tarangire-parkernes mange kæmper: elefanter og Baobabtræer
  • Det gigantiske Ngorongoro-krater med den tætte dyrebestand
  • Serengeti-nationalparkens næsten endeløse græssletter med masser af dyr
  • Oplevelsesrige dage i det legendariske og dyrerige reservat, Masai Mara
  • Amboseli-nationalparken, hvor de vilde dyr kan ses med Kilimanjaro som baggrund

15 dages rejse fra 55.995,- kr.

Denne enestående safari i Østafrika tager udgangspunkt i Arusha, som betegnes som Tanzanias safarihovedstad. Ruten går gennem landets enestående nordlige naturområder og nationalparkerne: Tarangire, Lake Manyara, Ngorongoro-krateret og Serengeti. Her bliver der rig mulighed for at nyde den storslåede natur med alt fra frodigt højland til næsten endeløse sletter med græssavanne – og der er masser af dyr alle steder. Der er også tid til at få et indblik i den lokale befolknings hverdag. Inden vi krydser ind i Kenya for mere safari, tager vi et ophold ved den imponerende store Lake Victorias bred.

Kenyas klassiske safarioplevelser

I Kenya starter programmet med et ophold i det legendariske Masai Mara-reservat, hvor det rige dyreliv kan nydes, og hvor vi skal besøge en Masai-landsby. Herefter bliver der mulighed for at opleve det moderne storbyliv i Kenyas hovedstad, Nairobi, inden oplevelserne på savannen slutter med et af de mest klassiske indtryk af magiske Afrika – et ophold i Amboseli-nationalparken for foden af Kilimanjaro.

Den store dyrevandring i Østafrika

Den store gnu- og zebravandring i Østafrika, ”The Migration”, er en af de mest spektakulære dyreoplevelser i verden. Op mod 2 millioner dyr vandrer rundt på de østafrikanske sletter med Serengeti i Tanzania og Masai Mara i Kenya som centrum. Det er svært at forudse, hvor de store flokke vil befinde sig, da det afhænger af, hvor den livgivende regn falder, og det friske næringsrige græs gror op. Med opholdet i både Serengeti og Masai Mara på denne tur, er der dog store chancer for at se dette imponerende skue, uanset hvornår på året du rejser. Alt i alt er denne rejse simpelthen en oplevelse for livet!

Praktisk information om rejsen

Dag-til-dag programmet er vejledende. Der kan ske ændringer af praktiske årsager for at sikre, at din tur gennemføres på den bedst mulige måde. Denne fantastiske safari kan også gennemføres med start og slut i Nairobi i Kenya.

Seværdigheder på rejsen

Rejsen dag for dag

 

Dag 1: Danmark - Nairobi

Om morgenen flyves der fra Danmark mod Kenya, med et flyskift undervejs. Mad og drikkevarer er selvfølgelig inkluderet under flyrejsen.

Ved ankomst til Nairobi bliver du mødt af en lokal repræsentant for Safari Eksperten i lufthavnen og transporteret til din indkvartering.

Indkvartering på The Boma Nairobi Hotel, eller tilsvarende, med morgenmad.

Dag 2: Nairobi - Amboseli

Dagen starter med morgenmad og en briefing omkring de kommende dages aktiviteter. Herefter køres der til Karen Blixens Museum samt Giraffe Center samt det berømte Daphne Sheldrick-elefantbørnehjem. 

Herefter køres der fra Nairobi mod syd til Amboseli National Park, hvor der er ankomst sidst på dagen.

Indkvartering på Kibo Safari Camp med helpension.

Dag 3: Amboseli National Park

Hele dagen foregår med gamedrives i en af Kenyas mest berømte parker. Amboseli ligger på grænsen til Tanzania for foden af enestående, smukke og berømte Kilimanjaro.

Det ultimative safaribillede får du, hvis du kan fotografere parkens store elefanter eller andet storvildt med det snedækkede Kilimanjaro i baggrunden.

Indkvartering på Kibi Safari Lodge med helpension.

Dag 4: Amboseli - Arusha

Efter morgenmaden går turen mod grænsen til Tanzania og derfra til byen Arusha.

Under turen mod Arusha er der tid til en god vandretur til Marangu-vandfaldet. Husk gode sko og en fornuftig kondition for denne del.

Den sidste del af turen mod Arusha går forbi byen Moshi, som er stedet hvor bestigninger af Kilimanjaro starter fra.

Indkvartering på The African Tulip med helpension.

Dag 5: Arusha - Tarangire Nationalpark

Efter morgenmaden bliver du hentet fra hotellet og så går kursen mod Tarangire National Park med en hel dags game drives.

Nyd den betagende udsigt over Maasai-steppen og bjergene mod syd. Tarangire er bl.a. kendt for sin enorme elefantpopulation og baobabtræer. Nationalparken danner centrum for en årlig migrationscyklus, der omfatter op til 3000 elefanter, 25.000 gnuer og 30.000 zebraer.

Indkvartering på Tarangire Simba Lodge med helpension.

Dag 6: Tarangire - Manyara Nationalpark - Karatu

Efter morgenmaden bliver du hentet fra hotellet og kursen bliver sat mod Lake Manyara National Park.

Det spektakulære reservat ligger ved det nordvestlige hjørne af Lake Manyara, der ligger ved foden af Great Rift Valley's vestlige skrænt. Vi nyder en naturskøn køretur i parken, der ikke kun er kendt for sine store flokke af flamingoer, men også for de spektakulære løver.

Indkvartering på Karatu Simba Lodge med helpension.

Dag 7: Kulturtur - Manyarasøen - Karatu

Efter morgenmaden skal vi opleve den kulturelle mangfoldighed i Mto-wa-Mbu, der startes på marked og besøg hos en Chagga-familie, der producerer bananøl.

 Efter at have fået et lækkert, hjemmelavet måltid i en lokal ”mamas” hjem, skal vi besøge Maasai Boma. Maasai-folket er semi-nomadiske hyrder, der vælger at leve en traditionel livsstil og er kendt for deres karakteristiske traditionelle påklædning.

 Sidst på eftermiddagen begiver vi os ud på en vandretur til Papyrussøen. Her kan kunderne se denne storslåede sø fyldt med rigeligt fugleliv og flodheste.

Indkvartering på Karatu Simba Lodge med helpension.

Dag 8: Karatu - Ngorongoro – Serengeti Nationalpark

Her til morgen har vi en tidlig afgang til en game drive i det verdenskendte Ngorongoro Crater. Ngorongoro-krateret kan prale af alle 'Big 5', herunder en lille population af truet sort næsehorn.

 Efter en picnic til frokost tager vi mod Serengeti gennem de fantastiske sydlige sletter. Dette er området, som Serengeti er bedst kendt for - den endeløse, bølgende græssavanne med klippefremspring, der fungerer som isolerede dyrelivshytter.

Indkvartering på Kisura Kenzan Tented Camp med helpension.

Dag 9: Serengeti Nationalpark (Seronera)

Hele dagen går med gamedrive i området omkring Seronera Vallay i det centrale Serengeti, hvor parkens hovedkontor og de fleste større lodges og camps ligger.

Dette er også stedet du vil kunne genkende fra tv-dokumentarer om vildtet på savannen.

Stedet er præget af åbne græssletter med masser af dyr.

Indkvartering på Kisura Kenzan Tented Camp med helpension.

Dag 10: Serengeti Nationalpark (Seronera)

Endnu en dag med game drives i Serengeti.

Inden vi når eftermiddagen og turen går tilbage til campen, står det helt sikkert klart for dig, hvorfor lige netop dette område med de uendelige sletter og de mange dyr er så populært.

Indkvartering på Kisura Kenzan Tented Camp med helpension.

Dag 11: Serengeti Nationalpark - Lake Victoria

Efter morgenmaden begiver vi os mod Lake Victoria. Vi passerer undervejs Sukuma folkets landsbyer, hvor beboerne dyrker bl.a. jordnødder og holder husdyr.

Afhængigt af vejret, vil vi om eftermiddagen tage en sejltur på søen.

Det er også muligt at gå en tur i området på udkig efter det rige fugleliv.

Indkvartering på Serenity on the Lake med helpension.

Dag 12: Lake Victoria - Masai Mara

Om morgenen er det muligt at sejle en tur i kano inden vi forlader Lake Victoria og fortsætter rejsen nordpå over grænsen til Kenya, og videre til Masai Mara-reservatet.

Dette er landet, hvor nomadefolket masaierne oprinder fra.

Masai Mara reservatet rummer bl.a. frodige skove ved Mara- og Talek-flodernes breder og akacieskove, men primært åbne græsklædte sletter.

Indkvartering på Mara Eden Safari Camp med helpension.

Dag 13: Masai Mara National Reserve

Hele dagen tilbringes med gamedrives i verdensberømte Masai Mara, som er hjemsted for masser af forskelligt vildt.

Hvis ikke vi er stødt ind i de helt store flokke af vandrende dyr under vores ophold i Serengeti har vi chancen her i Masai Mara, der er en del af det samme store savanne-økosystem.

Indkvartering på Mara Eden Safari Camp med helpension.

Dag 14: Masai Mara - Nairobi

Efter en stille og rolig morgenmad begiver vi os nu mod grænsen til Tanzania og rundt om Kilimanjaro.

På vejen passerer vi Marangu-vandfaldene og byen Moshi.

Den sidste nat skal vi bo på en dejlig lodge på savannen tæt ved lufthavnen.

Indkvartering på The Boma Nairobi Hotel med morgenmad inkluderet.

Dag 15: Nairobi – Hjemrejse til Danmark

Turen slutter efter morgenmad, hvorefter I køres til lufthavnen for fly hjem mod Danmark med ankomst ud på aftenen.

Indkvarteringer på rejsen

 



Prisen inkluderer

  • Fly Danmark – Tanzania og retur
  • Ophold i dobbeltværelse i standardkategori undervejs
  • Alle måltider under turen
  • Besøg ved Daphne Sheldrick - elefantbørnehjem i Nairobi
  • Sejltur på Victoria-søen
  • Vandretur med Maasaier
  • Besøg til lokal landsby og skole
  • Natsafari i Manyara m.m.

Prisen inkluderer ikke

  • eTA til Kenya (ca. USD 34,- pr. person). Ønskes assistance: DKK 750,- pr. person inkl. eTApris
  • Forsikringer
  • Vaccinationer (Gul feber vaccination er krævet)
  • Drikkevarer og drikkepenge
  • Private udflugter som fx ballonsafari der kan tilkøbes hjemmefra
  • Ophold ved Zanzibar eller Kenya-kysten. Det kan tilkøbes hjemmefra.
  • Obligatorisk EU-ansvarsforsikring: DKK 79,- pr. person
  • Alt som ikke er nævnt i "Prisen inkluderer"
  • Sædereservation på flyrejsen 

Safari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk

HAR DU SPØRGSMÅL?

Sofie Nielsen

Telefon: 63 21 43 07

Ulla Fregerslev

Telefon: 63 21 43 02