Oplev enestående Kenya og nyd et af Afrikas største vildtområder fra første række på denne korte, men oplevelsesrige safarirejse. Safarien afsluttes med en dejlig badeferie på Kenya-kysten, hvor der er tid til afslapning ved Det Indiske Ocean.
Afrejse hver dag hele året
9 dages rejse fra 14.995,- kr.
På denne korte safarirejse i Kenya venter spændende safarioplevelser i Kenyas største nationalpark, hvor chancerne for at opleve The Big Five - elefant, løve, næsehorn, leopard og bøffel i høj grad er til stede. Opholdet starter med en afslapningsdag samt overnatning ved kysten, så I er friske og veloplagte til de kommende dages safarioplevelser.
På Aruba Lodge byder vores kokke på fremragende gastronomi og dejlige vine, som indtages i den åbne, men overdækkede restaurant, hvorfra man har udsigt til den smukke natur.
Som afslutning på en skøn safari venter fire overnatninger på et dejligt 3-4-stjernet kysthotel, beliggende direkte ud til Det Indiske Ocean. Her er der rig mulighed for afslapning på stranden, vandsportsaktiviteter samt at nyde et dejligt poolområde.
Kenyas største nationalpark med meget langt til horisonten. Nationalparken, det gigantiske Tsavo, på hele 23.000 km2 og dermed en af hele kontinentets største parker, er delt i en vestlig og en østlig del af hovedvejen og jernbanen mellem landets to største byer, Nairobi og Mombasa. Parken er levested for landets største bestand af elefanter på ca. 6.000 stk., det sjældne sorte næsehorn, samt af de imponerende store baobabtræer. Fra den mindste vestlige del af Tsavo kan man i klart vejr se Kilimanjaros hvide top. Denne del af parken er meget kuperet og domineret af nylig vulkansk aktivitet.
Læs mereI centrum for regionen ligger det klassiske safariland, Kenya, der ligesom Uganda gennemskæres af Ækvator. Kenya har næsten samme størrelse, godt en halv mio. km2, og form som Vesteuropas største land Frankrig. Landet grænser mod øst op til Det Indiske Ocean. Nord og syd for Kenya ligger Østafrikas to største lande, Etiopien på godt 1 mio. km2 og Tanzania på knap 1 mio. km2. Etiopien er domineret af bjerge og meget højtliggende sletter, mens Tanzania er omkranset af vand mod øst og vest af hhv.
Læs mereDet tropiske koralrev i Det Indiske Ocean langs Østafrikas kyst er et af verdens længste. Det danner en næsten ubrudt barriere ud for strandene fra Mogadisho i Somalia til den sydlige del af Mozambique, og øerne ud for kysten helt ud til Mauritius og Seychellerne er mere eller mindre omkranset af koralrev.
Læs mereMauritius har for nyligt vundet prisen som årets golfdestination i Afrika, Det Indiske Ocean og Den Arabiske Halvø, og rummer nogle af de mest udsøgte golfbaner. På Mauritius findes omkring 20 fremragende golfbaner, hvoraf langt de fleste har de mest spektakulære omgivelser direkte ned til det blå ocean. Omringet af et frodigt og smukt landskab indbyder banerne til mange gode timers golfspil, og stort set alle baner byder gæster udefra velkommen. Nogle baner er placeret i forbindelse med golfressorts mens andre er klubbaner. Kun enkelte baner er lukkede for gæster i højsæsonen, men de fleste steder vil man altså blive budt varmt velkommen.
Læs mereEn ballonsafari over savannen kan efterhånden opleves mange steder i Afrika, ja faktisk i de fleste af de lande vi har rejser til, men Kenya må betegnes som et af ballonsafariens oprindelseslande med omkring 40 års kommerciel ballonflyvning med passagerer. Landet har samtidig et stort udbud af lokaliteter, hvor der flyves og en stor kapacitet på flere af disse lokaliteter.
Læs mereTrænger man til lidt byliv kan Mombasa, der er Kenyas næststørste by med over 1 mio. indbyggere, f.eks. byde på shopping i den gamle bydel omkring Fort Jesus eller hos et af kooperativerne for lokal kunsthåndværk. Har man ikke fået nok af safari-livet før badeferien, eller har man slet ikke været på safari, kan den smukke lille nationalpark, Shimba Hills, kun 20 km fra kysten være et lille deja-vu eller en forsmag på, hvad en safari er: Her kan bl.a. ses elefanter, bøfler, giraffer, flere arter af antiloper og aber samt et væld af smukke fugle i det kuperede frodige terræn. På havet er der rig mulighed for forskellige typer sejlture, spændende dybhavsfiskeri efter nogle af de helt store ”trofæer” samt snorkling og dykning på koralrevet – og uanset hvad formålet med at stå til søs er, så er der gode muligheder for at se delfiner omkring fartøjet. Er interessen til noget mere action-præget kan et frit fald fra et lille sportsfly, et såkaldt Sky-dive, eller blot et mere almindeligt faldskærmsudspring måske være sagen. Klimaet på Kenyakysten er ret ensartet året rundt, men månederne april til maj er normalt de mest regnfulde. Temperaturen er typisk højest i januar og februar og lavest i juni til august, men der er dog kun få graders forskel.
Læs mereDet Indiske Ocean er det mindste af klodens tre oceaner, men bestemt ikke det mindst interessante. Langs Afrikas østkyst i Kenya, Tanzania og Mozambique, og ikke mindst på de paradisiske øer ud herfor, Mauritius, Madagaskar, Bazaruto, Zanzibar og Seychellerne, kan drømmen om det ultimative tropiske badeparadis blive til virkelighed. Ud over den mest åbenlyse ”aktivitet”, nemlig afslapning ved strandene på de mange sublime hoteller, kan opholdet ved Det Indiske Ocean suppleres med f.eks. snorkling eller dykning på det farvestrålende koralrev, fiskeri efter nogle af oceanets prægtigste fisk, div. former for sejlads, golf og tennis på fremragende baner og et varieret udbud af kulturelle besøg.
Læs mere
Afrejse fra København først på dagen med 1-2 flyskift og derfra direkte til Mombasa.
Måltider og drikkevarer er naturligvis inkluderet på den oversøiske rejse.
Ankomst til Mombasa denne formiddag.
Ved ankomsten til Mombasas internationale lufthavn står vores venlige personale klar til at modtage jer. I køres til Travellers Beach Hotel beliggende blot 45 minutter fra lufthavnen.
I har dagen til fri disposition til at slappe af og nyde Det Indiske Ocean og hotellets mange faciliteter.
Overnatning på Travellers Beach Hotel & Club med all-inclusive.
Efter en tidlig morgenmad på hotellet holder jeres komfortable safaribil klar sammen med jeres safariguide, som glæder sig til at tage jer med på et par oplevelsesrige safaridage.
I sætter sammen kursen mod Tsavo og det imponerende dyreliv. Efter nogle timers kørsel ankommer I til Aruba Lodge. Under turen hertil har I utvivlsomt allerede set de første dyr i den betagende natur.
Efter at have fået anvist værelset for de kommende to nætter er der frokost. Og her mangler der ikke noget, og alle smagsløg skal nok blive tilfredsstillet.
Efter at have hvilet lidt er der safarikørsel sidst på eftermiddagen, hvorefter der er middag og den første safarinat i Afrika.
Overnatning på Aruba Lodge med alle måltider inkluderet.
Ved solopgang ca. kl. 06:30 kører I ud på savannen. Det smukke morgenlys kombineret med friskheden på savannen gør, at man ofte i disse tidlige timer har de bedste safarioplevelser. Af de større dyr man kan opleve i parken er bl.a. løve, leopard, elefant, bøffel, giraf, bavian og den smukke og elegante giraf-gazelle, også kaldet gerenuk.
Efter en spændende safari kommer I hjem til et yderst veldækket morgenbord. Midt på dagen er der afslapning, hvor poolen sikkert kommer i brug.
Om eftermiddagen er der mere safari, der slutter ved solnedgang omkring kl. 18:30.
Overnatning på Aruba Lodge med alle måltider inkluderet.
Efter morgenmaden sættes kursen atter retur mod Mombasa og Kenya-kysten. Kørslen gennem Tsavo byder oftest på spændende safarioplevelser, og der er god tid til at gøre fotostop undervejs!
Tilbage på Travellers Beach Hotel på Kenya-kysten har I nu tid til at fordøje safarioplevelserne og nyde den dejlige strand og Det Indiske Ocean de kommende dage.
Overnatning på Travellers Beach Hotel & Club med all-inclusive.
I har tre hele dage til at nyde de skønne omgivelser samt Det Indiske Ocean.
Kenya-kysten er perfekt til en afslappende badeferie efter en oplevelsesrig safari. Kystområdet byder på masser af aktivitetsmuligheder såvel til lands som til vands - og sågar i luften.
Området har tre golfbaner, hvor især de to 18-hullers er af høj kvalitet, og der er talrige muligheder for at spille tennis på glimrende baner.
Trænger I til lidt byliv kan Mombasa, der er Kenyas næststørste by med over 1 mio. indbyggere, f.eks. byde på shopping i den gamle bydel omkring Fort Jesus eller hos et af de lokale markeder med kunsthåndværk.
På havet er der rig mulighed for forskellige typer sejlture, spændende dybhavsfiskeri efter nogle af de helt store ”trofæer” samt snorkling og dykning på koralrevet – og uanset hvad formålet med at stå til søs er, så er der gode muligheder for at se delfiner omkring fartøjet.
Overnatning på Travellers Beach Hotel & Club med all-inclusive.
I afhentes fra hotellet først på natten og køres til lufthavnen for jeres fly hjem mod Danmark.
Efter 1-2 flyskift ankommer I til København først på eftermiddagen.
På Travellers Beach Hotel & Club på Kenyakysten kan man lave alt eller ingenting i brisen fra Det Indiske Ocean. Strandhotellet med de mange aktivitetsmuligheder ligger ud til Mombasas nordlige kyst. Hotellet har spa og fitnesscenter med squash, massage og behandlinger. Stedets tilbud om klubaktiviteter omfatter både sport og rekreation. Stedets klub tilbyder mange aktiviteter for de de vandsportsinteresserede lige fra hobie-cats, jetski og speedbådssejlads til snorkling og kajak. Fra hoellet er der mulighed for tennis, golf eller tur på cykel og kamel. Det er oplagt med dagture eller historiske ekskursioner til Mombasaøen.
Læs mereAruba Lodge ligger på dæmning med savanneudsigt og få timers kørsel til Mombasakysten. Væk fra den store havneby Mombasa og de smukke strande, ligger Aruba Lodge. Lodgen ligger direkte ved Aruba Dam, som er et naturligt samlingspunkt for et varieret dyreliv, der ofte kan nydes direkte fra lodgen. Her får du fremragende indkvartering, i smukke landskaber og et imponerende dyreliv – ofte direkte fra vores dejlige lodge. Vores 40 luksusprægede værelser byder alle på et meget højt niveau af komfort, med flotte badeværelser, egen veranda og udsigt til området.
Læs mereSafari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.
Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk