På denne 11 dages kombineret safari og badeferie venter fantastiske safarioplevelser og gode indkvarteringssteder.
Oplev nogle af de bedste safariområder Kenya har at byde på, fra det frodige højland til rovdyrenes paradis i Masai Mara.
Efter en spændende safari venter skønne badeferiedage på Kenya-kysten.
Afrejse hver mandag året hele året!
11 dages rejse fra 21.995,- kr.
På denne rejse venter en fremragende safari med indkvartering på højt niveau og en perlerække af safarioplevelser i verdensklasse.
I safariens moderland, Kenya, kommer I til det frodige højland, oplever to smukke og meget forskellige søer i Rift Valley og slutter med to nætter i Masai Mara.
I vil på nærmeste hold opleve et væld af naturoplevelser i yderst varierede og smukke landskaber, hvor jeres erfarne chauffører/guider vil gøre alt for, at I får enestående oplevelser for livet med hjem.
Mod et tillæg er der mulighed for at opleve Karen Blixens farm i Nairobi, samt spise frokost på den berømte Carnivore restaurant, inden rejsen går videre til Kenyakysten, hvor I indkvarteres ud til Det varme Indiske Ocean.
Rejsen afsluttes med fem nætter på Kenya-Kysten, hvor afslapning ved Det Indiske Ocean venter jer. Desuden byder kyststrækningen også på et vælg af aktiviteter både til vands, lands og i luften.
Det Indiske Ocean er det mindste af klodens tre oceaner, men bestemt ikke det mindst interessante. Langs Afrikas østkyst i Kenya, Tanzania og Mozambique, og ikke mindst på de paradisiske øer ud herfor, Mauritius, Madagaskar, Bazaruto, Zanzibar og Seychellerne, kan drømmen om det ultimative tropiske badeparadis blive til virkelighed. Ud over den mest åbenlyse ”aktivitet”, nemlig afslapning ved strandene på de mange sublime hoteller, kan opholdet ved Det Indiske Ocean suppleres med f.eks. snorkling eller dykning på det farvestrålende koralrev, fiskeri efter nogle af oceanets prægtigste fisk, div. former for sejlads, golf og tennis på fremragende baner og et varieret udbud af kulturelle besøg.
Læs mereBig Five er et historisk begreb, der stammer fra storvildtjagt. Det omfatter de fem dyr, man anså at det krævede mest mod og snilde at nedlægge: Elefant, næsehorn, bøffel, løve og leopard. Begrebet er i høj grad blevet annekteret nutidens safarier, hvor riflen er skiftet ud med et kamera og dyrene i stedet ”skydes” gennem linsen. Begrebet er meget anvendt i markedsføring af såvel naturområder som lodges og camps, der hvor ”de fem store” findes og med rimelig sandsynlighed kan ses.
Læs mereDet centrale kenyanske højland ligger omkring to store udslukte vulkanske områder, hvoraf en stor del udgøres af nationalparkerne Aberdares og Mount Kenya, 150-200 km nord for Nairobi. De lavere liggende dele af parkerne op til godt 3.000 meters højde er tæt skovklædte, mens de højere liggende områder består af store åbne hedearealer. Aberdares når en højde på lige over 4.000 meter og Mount Kenyas top er Afrikas næsthøjeste med sine 5.199 meter.
Læs mereI centrum for regionen ligger det klassiske safariland, Kenya, der ligesom Uganda gennemskæres af Ækvator. Kenya har næsten samme størrelse, godt en halv mio. km2, og form som Vesteuropas største land Frankrig. Landet grænser mod øst op til Det Indiske Ocean. Nord og syd for Kenya ligger Østafrikas to største lande, Etiopien på godt 1 mio. km2 og Tanzania på knap 1 mio. km2. Etiopien er domineret af bjerge og meget højtliggende sletter, mens Tanzania er omkranset af vand mod øst og vest af hhv.
Læs mereBliver vi i safari-genren er Nairobi vel den millionby i verden, hvor store fritlevende vilde dyr ses tættest på. Nairobi nationalparken ligger kun 5 km syd for centrum, men er dog hegnet mod byen, mens den er åben mod syd. Vel kan parken ikke måle sig med landets mest berømte vildtområder, men her findes alligevel en for mange overraskende stor bestand af klassisk storvildt som f.eks. løver, giraffer, zebraer, bøfler, både sorte og hvide næsehorn, flodheste og forskelligartede antiloper, samt et rigt fugleliv med omkring 550 arter registreret.
Læs mereDet tropiske koralrev i Det Indiske Ocean langs Østafrikas kyst er et af verdens længste. Det danner en næsten ubrudt barriere ud for strandene fra Mogadisho i Somalia til den sydlige del af Mozambique, og øerne ud for kysten helt ud til Mauritius og Seychellerne er mere eller mindre omkranset af koralrev.
Læs mereDette begreb er opstået som en sjov pendant til Big Five med fem små dyr, hvor de fem stores navn indgår som en del af deres navn. Er også ment som en påmindelse om at nyde synet af alle dyr samt naturen generelt på en safari.
Læs mereSøen er nok mest kendt som en af de bedste flamingo lokaliteter, hvor disse altid ses men i varierende antal. Er man heldig farves søbredden lyserød hele vejen rundt af 10-tusinder flamingoer, men det det er ikke til at sige på forhånd, hvornår her er flest. Den relativt lille og indhegnede park rummer en tæt bestand af både hvide og sorte næsehorn, som der passes godt på. Den er blandt hele kontinentets bedste næsehornsparker og synet af det hvide næsehorn er næsten garanteret her, mens det sorte næsehorn ses hyppigt, men ikke med samme ”garanti”.
Læs mereI det centrale Kenya på, bunden af Rift Valley, ligger fem større søer, hvoraf Naivasha-søen ligger tættest på hovedstaden, Nairobi, omkring 90 km mod nordvest. Naivasha-søen er en ferskvandssø med frodige omgivelser, hvor især en sejltur langs bredderne er en attraktion, da den er et sandt fugleparadis med bl.a. mange vandfugle og den smukke afrikanske flodørn. Søen rummer også en god bestand af flodheste, som man kan komme tæt på, og langs bredderne ses ofte giraffer, bøfler og flere arter af antiloper og aber.
Læs mereMasai Mara og Serengeti i Tanzania må nok dele prisen som de mest filmede naturområder på hele kontinentet, måske endda på hele kloden. Der er også andet de deler, nemlig grænse og ikke mindst de mange vandrende dyr, hvor den store migration af gnuer og zebraer er mest markant. Omkring juli strømmer disse ind i reservatet fra syd og fylder græssavannen med storvildt og luften med rovfugle. De forlader typisk Masai Mara igen i oktober. Den præcise timing af migrationen varierer en del fra år til år, hvilket er betinget af, hvor der falder regn og vokser frisk græs op.
Læs mereTrænger man til lidt byliv kan Mombasa, der er Kenyas næststørste by med over 1 mio. indbyggere, f.eks. byde på shopping i den gamle bydel omkring Fort Jesus eller hos et af kooperativerne for lokal kunsthåndværk. Har man ikke fået nok af safari-livet før badeferien, eller har man slet ikke været på safari, kan den smukke lille nationalpark, Shimba Hills, kun 20 km fra kysten være et lille deja-vu eller en forsmag på, hvad en safari er: Her kan bl.a. ses elefanter, bøfler, giraffer, flere arter af antiloper og aber samt et væld af smukke fugle i det kuperede frodige terræn. På havet er der rig mulighed for forskellige typer sejlture, spændende dybhavsfiskeri efter nogle af de helt store ”trofæer” samt snorkling og dykning på koralrevet – og uanset hvad formålet med at stå til søs er, så er der gode muligheder for at se delfiner omkring fartøjet. Er interessen til noget mere action-præget kan et frit fald fra et lille sportsfly, et såkaldt Sky-dive, eller blot et mere almindeligt faldskærmsudspring måske være sagen. Klimaet på Kenyakysten er ret ensartet året rundt, men månederne april til maj er normalt de mest regnfulde. Temperaturen er typisk højest i januar og februar og lavest i juni til august, men der er dog kun få graders forskel.
Læs mere
I flyver fra Danmark mod Nairobi i Kenya med flyskift undervejs.
Der flyves udelukkende med rutefly af høj standard, hvor måltider, drikkevarer og underholdning er inkluderet på det oversøiske flystræk.
Ankomst til Kenya først på morgenen, hvor I efter at have klaret indrejseformaliteterne bliver mødt af jeres lokale guide.
Fra lufthavnen køres I til vores lounge blot 10 minutters kørsel fra lufthavnen, hvor I har mulighed for at klæde om samt at få lidt og spise inden jeres safarirejse for alvor starter.
I lægger sammen med resten af gruppen hurtigt storbyen bag jer, mens smukke frodige landskaber dukker op. Landbrugsområder ses langs vejen, Afrikas næsthøjeste bjerg toner frem mod øst, og man mærker et mærkbart skift i landskabet, idet frodigheden melder sig.
Rejsens første mål er Aberdare Country Club, hvortil I ankommer i god tid til en herlig frokost. Efter at have nydt det yderst righoldige udbud af pragtfuld mad, fortsætter I med safari gennem skoven, hvor elefanter, bøfler og andre markante dyr ofte ses på vejen til lodgen i åbne lysninger i skoven.
Lodgen ligger med udsigt til et naturligt vandhul, som tiltrækker skovens dyr. Her har I eftermiddagen til fri disposition. I selve Aberdare National Park er der meget få veje, og derfor køres der ikke safarikørsel i området omkring The Ark Lodge.
Overnatning på The Ark Lodge med fuldpension.
Fra det kølige højland kører I mod den berømte Rift Valley-sø, Lake Nakuru, for safarikørsel i parken. I er fremme i god tid til safari i den lille, men meget afvekslende park.
Der er frokost i selve parken, før det er tid til mere safari med store oplevelser ved søen og i den omkringliggende skov og den åbne græsslette. Her har I gode chancer for bl.a. at se det sjældne sorte næsehorn, leoparder, løver og bøfler. Ved søen er der mulighed for at opleve flamingoer, pelikaner og mange andre fuglearter som parken er rig på.
Overnatning på Lake Nakuru Lodge med fuldpension.
Efter en god varieret morgenmad er der afgang mod det berømte Masai Mara, hvortil I ankommer i tid til frokost på Keekorok Lodge.
Det sidste stykke før I når Masai Mara, er nærmest safarikørsel, da mange dyr ofte befinder sig uden for selve reservatet. Lodgen ligger i hjertet af Masai Mara direkte beliggende til et vandhul og ikke langt fra Mara-flodsystemet.
Efter et lille hvil er det tid til en sen eftermiddagssafari i det fantastiske vildtreservat, som i særdeleshed er berømt for sin store koncentration af rovdyr.
Overnatning på Keekorok Lodge med fuldpension.
Safari to gange i døgnet hvor der mulighed for at opleve alle de dyr, I forbinder med Afrika.
De fem store: elefant, løve, leopard, næsehorn og bøffel er her, men også gepard, hyæne, vilde hunde kan opleves samt store mængder af gazeller, antiloper, giraffer og zebraer og gnuer.
Ikke mindst i perioden fra juli til oktober er Mara vært for den store vandring af 1,5 millioner gnuer og 250.000 zebraer. En helt ekstraordinær oplevelse.
Der er mulighed for tilkøb af tur i luftballon, som vil finde sted denne morgen.
Overnatning på Keekorok Lodge med fuldpension.
Efter flere dage med store naturoplevelser går turen efter morgenmaden retur mod Nairobi.
*Ved ankomsten til Nairobi kan I mod et tillæg besøge Karen Blixens farm og derefter spise frokost på den berømte restaurant, Carnivore.
Sidst på eftermiddagen flyver I fra Nairobi mod Kenya-kysten og Det Indiske Ocean, hvor en herlig badeferie venter. Flyvningen tager cirka en time, og ved ankomsten vil I blive kørt til det dejlige 3-stjernede Travellers Beach Hotel beliggende på Mombasas nordkyst.
Overnatning på Travellers Beach Hotel & Club med all inclusive.
I har fire hele dage til at nyde de smukke omgivelser, og Det Indiske Ocean.Området er perfekt til en afslappende badeferie efter en oplevelsesrig safari.
Området byder dog også på masser af aktivitetsmuligheder såvel til lands som til vands - og sågar i luften.
Området har tre golfbaner, hvor især de to 18-hullers er af høj kvalitet, og der er talrige muligheder for at spille tennis på glimrende baner.
Trænger man til lidt byliv kan Mombasa, der er Kenyas næststørste by med over 1 mio. indbyggere, f.eks. byde på shopping i den gamle bydel omkring Fort Jesus eller hos et af kooperativerne for lokal kunsthåndværk.
På havet er der rig mulighed for forskellige typer sejlture, spændende dybhavsfiskeri efter nogle af de helt store ”trofæer” samt snorkling og dykning på koralrevet – og uanset hvad formålet med at stå til søs er, så er der gode muligheder for at se delfiner omkring fartøjet.
Overnatning på Travellers Beach Hotel & Club med all inclusive.
En skøn rejse er nu ved at være forbi.
I skal tidligt op for at nå jeres morgenfly hjem mod Danmark.
Efter et flyskift i Nairobi og Europa ankommer du til Danmark sidst på eftermiddagen.
Lake Nakuru Lodge i Kenya er beliggende i Lake Nakuru National Park i Rift Valleys højland med den 40 kvadratkilometer store sodasø i midten. Lake Nakuru er kendt for sit sine mange fuglearter, hvor flamingoer og pelikaner gør sig mest bemærket. Lodgen har plads til 120 gæster i 95 deluxe værelser og 2 suiter. Alle har bad og brus og udsigt til have eller sø. De to suiter har desuden veranda. Stedet har restaurant, barer og swimmingpool. Fra lodgen er der mulighed for game drives, fuglekiggeri, ridning m.m.
Læs mereKeekorok Game Lodge blev åbnet i 1962 og ligger i den østlige ende af Kenyas Maasai Mara National Reserve. Lodgen er anlagt ved "hovedruten" for den årlige vandring af store dyreflokke. Når vandringen er på sit højeste her, flokkes dyrene i området. Foran lodgen er der anlagt en lille gangbro, som fører gennem en lille skov frem til en lille bar med udsigt til et vandhul, hvor flodheste kan ses boltre sig, ligesom dyr kommer her for at drikke. Da der ikke er hegn omkring lodgen, kommer dyrene ofte helt tæt på og endda ind i haven.
Læs mereThe Ark Lodge er en ganske enestående, pælebygget såkaldt trætop-lodge beliggende i Aberdare National Park, Nyeri, i Kenyas centrale højland. The Ark ligger i et tæt, uberørt skovområde med udsigt til et naturligt vandhul og saltslik, som tiltrækker skovens dyr. Vandhullet er stedets store attraktion og genstand for alles opmærksomhed. Vandhullet er belyst, når det er mørkt, så nattens gæster her også kan studeres. Lodgens konstruktion er inspireret af Noahs ark, og er opbygget som "skibsdæk" med adskillige balkoner og loungesaloner, som fungerer som fremragende udsigtspunkter for at studere dyrelivet helt tæt på.
Læs merePå Travellers Beach Hotel & Club på Kenyakysten kan man lave alt eller ingenting i brisen fra Det Indiske Ocean. Strandhotellet med de mange aktivitetsmuligheder ligger ud til Mombasas nordlige kyst. Hotellet har spa og fitnesscenter med squash, massage og behandlinger. Stedets tilbud om klubaktiviteter omfatter både sport og rekreation. Stedets klub tilbyder mange aktiviteter for de de vandsportsinteresserede lige fra hobie-cats, jetski og speedbådssejlads til snorkling og kajak. Fra hoellet er der mulighed for tennis, golf eller tur på cykel og kamel. Det er oplagt med dagture eller historiske ekskursioner til Mombasaøen.
Læs mereSafari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.
Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk