På Mauritius venter en rigtig paradis-ø, der byder på hvide sandstrande, fantastisk badevand, vidunderligt vejr og masser af afslapning.
10 dages rejse fra 17.295,- kr.
På denne rejse indkvarteres I på Veranda Pointe aux Biches, som er et fire-stjernet hotel på Mauritius' nordvestkyst. Her venter skønne, hvide sandstrande, fantastisk badevand og et behageligt klima. Mauritius har noget for enhver, uanset om I er til afslapning på stranden eller masser af aktiviteter og udflugter. I har på rejsen rig mulighed for at komme rundt og opleve skønne Mauritius.
Det centrale Mauritius er domineret af dramatiske vulkanske bjerge med smukke vandfald og frodige skove, der er omgivet af produktive landbrugsarealer, hvor sukkerrør er den primære afgrøde og eksportvare.
Mauritius er en ung vulkanø, der opstod for kun 8 mio. år siden. På grund af isolationen har den en række unikke planter og dyr, hvoraf den mest kendte for længst er uddød, nemlig den store og flugtløse fugl dronten (Dodo på engelsk). Denne trivedes i den frodige natur, da der ikke var nogen rovdyr til at true den, men overlevede ikke menneskets indtagelse af øen i 1600-tallet, hvor den blev fanget i stort tal som proviant for de søfarende, der led af mangel på friske forsyninger.
Mauritius byder på mange seværdigheder for både natur- og kulturelskere. Man kommer dog ikke uden om det, som de fleste nok forbinder Mauritius med: hvide, palmeklædte strande med krystalklart vand. Mauritius’ mange strande lever alle op til en usædvanlig høj standard, og er nærmest skabt til at kreere det helt perfekte postkort. Strandende indbyder til ren og skær afslapning, der bestemt også er noget, som mange af øens turister tiltrækkes af. Mauritius er i den grad et tropisk paradis, som kun de færreste andre destinationer kan måle sig med.
Læs mereMauritius er omgivet af verdens 3. største koralrev, der strækker sig 150 kilometer langs kysten. Bortset fra den helt sydlige kyst, byder stort set hele øens kyststrækning på et flot og velbevaret koralrev, som gør Mauritius til en fantastisk destination for både nybegyndere og erfarne dykkere. Der findes et bredt udvalg af turoperatører, så det er både muligt at snorkle på egen hånd og dykke ned på bunden af Det Indiske Ocean i selskab med professionelle arrangører.
Læs mereDet Indiske Ocean er det mindste af klodens tre oceaner, men bestemt ikke det mindst interessante. Langs Afrikas østkyst i Kenya, Tanzania og Mozambique, og ikke mindst på de paradisiske øer ud herfor, Mauritius, Madagaskar, Bazaruto, Zanzibar og Seychellerne, kan drømmen om det ultimative tropiske badeparadis blive til virkelighed. Ud over den mest åbenlyse ”aktivitet”, nemlig afslapning ved strandene på de mange sublime hoteller, kan opholdet ved Det Indiske Ocean suppleres med f.eks. snorkling eller dykning på det farvestrålende koralrev, fiskeri efter nogle af oceanets prægtigste fisk, div. former for sejlads, golf og tennis på fremragende baner og et varieret udbud af kulturelle besøg.
Læs mereDet tropiske koralrev i Det Indiske Ocean langs Østafrikas kyst er et af verdens længste. Det danner en næsten ubrudt barriere ud for strandene fra Mogadisho i Somalia til den sydlige del af Mozambique, og øerne ud for kysten helt ud til Mauritius og Seychellerne er mere eller mindre omkranset af koralrev.
Læs mereÎle aux Cerf er en lille ø ud for Mauritius’ østkyst, og udgør lige knap 100 hektar. Øen bliver også omtalt som ”the deer island” (hjortenes ø), selvom hjortene for længst er forsvundet fra øen. I dag er der i stedet en masse muligheder for aktiviteter på øen, der særligt besøges på grund af dens smukke strande og gode muligheder for snorkling i det varme lagunevand på det farverige koralrev. Det er det perfekte sted til at få et adrenalin kick af de helt store, da øen byder på vandsportsaktiviteter af alle kalibre.
Læs mereHavnebyen Port Louis er hovedstad i Mauritius og ligger på øens nordvestlige side. Den seneste opgørelse fra 2015 viser, at der bor godt og vel 150.000 mennesker i byen. Port Louis byder på en vidunderlig og hyggelig stemning, og desuden også på flere forskellige aktiviteter. Man kan blandt andet besøge området Caudan Waterfront, der tilbyder gode shoppingmuligheder, restauranter og et casino. I Port Louis finder man desuden også en del museer, herunder det meget velbesøgte Blue Penny Museum, der er hjemsted for kunst og sjældne frimærker.
Læs mereHvis man skal opleve naturen i det sydvestlige Mauritius er ”Seven Coloured Earth” i Chamarel et absolut must. Den syvfarvede jord er en imponerende geologisk formation, som er skabt ud af vulkanske sten, der er kølet ned ved forskellige temperaturer. Jordklitterne består af skråninger, der gløder i et magisk samspil af flotte farver. Seven Coloured Earth er en af Mauritius’ største turistattraktioner, og består af et område på 7500 m2. Den syvfarvede jord ligger i et kompakt skovområde, der om muligt gør oplevelsen endnu mere spektakulær.
Læs mereBlack River Gorges Nationalparken blev oprettet i 1994 for at beskytte Mauritius’ tilbageværende skovområder. Den ligger i den sydvestlige del af Mauritius og har et areal på 65,74 km2. Parken udgør dermed over 3% af Mauritius’ samlede areal og er hjemsted for bjerget Black River Peak, der med sine 828 meter er det højeste punkt på øen. Der findes gode vandrestier til bjergets top, og det anbefales at besøge stedet tidligt om morgenen. Det kan nemlig ofte blive tæt skyet midt på dagen, hvilket lidt ødelægger den fantastiske udsigt og den samlede oplevelse på bjerget.
Læs mereLe Morne Brabant er et 556 meter højt bjerg, der er placeret på en halvø ved Le Morne i det sydvestlige Mauritius. Bjerget er omkranset af smuk og meget frodig natur, og ved bunden af bjerget finder man en af Mauritius’ mange eksklusive strande. Bjerget er udover sit prægtige ydre nok mest kendt for sin historie, der har placeret bjerget på UNESCO’s verdensarvsliste.
Læs mereSir Seewoosagur Ramgoolam er en botanisk have udover det sædvanlige. Haven ligger lige lidt nord for Mauritius’ hovedstad Port Louis i Pamplemousse-distriktet, og er yderst velbesøgt. Prisen for entré til den smukke botaniske have er ganske beskeden, men det er selve haven bestemt ikke.
Læs mereMauritius har for nyligt vundet prisen som årets golfdestination i Afrika, Det Indiske Ocean og Den Arabiske Halvø, og rummer nogle af de mest udsøgte golfbaner. På Mauritius findes omkring 20 fremragende golfbaner, hvoraf langt de fleste har de mest spektakulære omgivelser direkte ned til det blå ocean. Omringet af et frodigt og smukt landskab indbyder banerne til mange gode timers golfspil, og stort set alle baner byder gæster udefra velkommen. Nogle baner er placeret i forbindelse med golfressorts mens andre er klubbaner. Kun enkelte baner er lukkede for gæster i højsæsonen, men de fleste steder vil man altså blive budt varmt velkommen.
Læs mere
I flyver fra København midt på eftermiddagen mod Mauritius. Undervejs har I et flyskift.
Mad og drikkevarer er naturligvis inkluderet under flyrejsen.
I ankommer til Mauritius sidst på morgenen, og efter indrejseformaliteterne er klaret, mødes I af jeres lokale guide, som kører jer til hotellet.
I indkvarteres på Veranda Pointe aux Biches for de kommende 7 nætter med halvpension inkluderet.
I har seks hele dage til at nyde de fantastiske omgivelser, som Mauritius' byder på.
Udforsk øens mange seværdigheder, og oplev Mauritius' smukke natur eller brug dagene på afslapning ved hotellets pool eller strand, som er en dejlig lille lagune.
Hotellet er konstrueret til "The barefoot Experience", hvilket betyder, at I får sand mellem tæerne! Hotellet er nemlig beliggende på selve stranden.
En fantastisk rejse er ved at være forbi, og sidst på dagen køres I til lufthavnen for fly hjem mod Danmark.
Efter et flyskift ankommer I til København først på eftermiddagen.
Veranda Pointe aux Biches er beliggende på Mauritius’ nordvestlige kyst mellem de to byer Grand-Baie og Port Louis. Dette 4-stjernede resort, er placeret få meter fra den kridhvide sandstrand og Det Indiske Ocean. Det familievenlige hotel er et sandt ferieparadis for både par og familier. Ønsker man som par et roligere miljø, har resortet reserveret en hel afdeling af hotellet udelukkende til voksne, med egen tilhørende restaurant, bar og pool. Resortet består af i alt 115 værelser, som er inddelt i kategorierne Comfort Room, Superior Room, Family Room og Privilege Room. Et Comfort room har en størrelse på 33m2 og er indrettet med en king-size bed eller twin beds. Derudover er værelserne indrettet med aircondition eller loftventilator, sikkerhedsboks, minibar, kaffe og the, trådløst internet, telefon og hårtørrer. Fra værelserne er der udgang til en møbleret terrasse eller balkon med udsigt over poolen eller den frodige have. På hovedrestauranten, Senses, kan I nyde jeres morgenmad, frokost og aftensmad med en betagende panoramaudsigt over lagunen og det smukke turkisblå vand. På Senses serveres en overdådig buffet bestående af en kombination af lokale mauritiske og internationale retter. Udover hovedrestauranten består resortet yderligere af restauranten Sandy Lane samt to barer.
Læs mereSafari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.
Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk