VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 22 DAGES REJSE
PRIS FRA 33.995,- kr.

Hele verden i ét land

Denne tre ugers lodge-safari fra Johannesburg til Cape Town rummer simpelt hen alt: Afrikas imponerende dyreliv, storslåede landskaber og enestående scenerier, samt indsigt i Sydafrikas, Swazilands og Lesothos spændende kultur og historie.

Højdepunkter på rejsen

  • Savannen i den verdensberømte Kruger National Park med Afrikas klassiske storvildt
  • Vandreture i Drakensberg samt ridetur og kulturelle oplevelser i kongeriget Lesotho
  • Addo Nationalparks elefanter, drypstenshuler og frodig natur langs sydkysten på Garden Route
  • Vinsmagning i Stellenbosch og talrige oplevelser i og omkring smukke Cape Town

22 dages rejse fra 33.995,- kr.

Under det meget omfattende og tre uger lange program på denne lodge-safari, vil du virkeligt få at se, hvorfor Sydafrika kan tillade sig at markedsføre sig under slogannet ”Hele verden i et land”. Turen byder også på et par dage i hvert af de små spændende kongeriger, Swaziland og Lesotho.

Kæmpe variation af oplevelser

Variationen er imponerende: fra savannen i Kryger nationalparken med klassisk afrikansk storvildt, over dramatisk og bjergrig natur langs Panorama-ruten og i Drakensberg, til St. Lucia's rolige ferskvand og det barske ocean langs sydkystens berømte Garden Route. Fra Hluhluwe-iMfolozis næsehorn og Addo's elefanter, over spændende kulturelle møder med en række lokale folk, til vinsmagning i Stellenbosch og den smukt beliggende internationale storby, Cape Town, nær Kap Det Gode Håb. Hvad mere kan du næsten ønske dig på en og samme tur?

Udforsk Kruger, Hluhluwe-iMfolozi og Addo Elephant-nationalparkerne

Der køres i Toyota Quantum (eller lignende) med rutinerede chauffører og guide på hele turen. Mod forudbestilling kan der tilkøbes safari i åbne køretøjer i Kruger, Hluhluwe-iMfolozi og Addo Elephant-nationalparkerne.

Gode indkvarteringer

Overnatningen sker på godt beliggende lokale mellemklasse-lodges og hoteller, og turen gennemføres med små grupper på minimum 4 og maksimum 14 deltagere.

Praktisk information om rejsen

Der er inkluderet følgende måltider i prisen: 19 gange morgenmad, 3 gange frokost og 2 gange aftensmad. Der kan tilkøbes en ”dinner package” med 14 gange aftensmad på de respektive overnatningssteder, men denne skal forudbestilles. Ved en fyldt afgang med 14 deltagere køres der i en stor 4x4 safarbil. Guiden sørger for, at der roteres sæde, således at sol og vind fordeles lige, da der ikke er vinduesplads til alle.

Seværdigheder på rejsen



Rejsen dag for dag

 

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Der flyves fra Danmark mod Sydafrika med flyskift undervejs.

Der er naturligvis fuld forplejning under turen, samt mulighed for underholdning og gratis drikkevarer.

Dag 2: Ankomst til Johannesburg

Ved ankomsten til Johannesburg vil du blive modtaget og kørt til Safari Club, hvor du har resten af dagen er til afslapning oven på den lange rejse. Om aftenen kl. 18:00 vil din guide og resten af gruppen på turen samles til et orienteringsmøde før den oplevelsesrige tur starter næste morgen. Der er også mulighed for at tilkøbe udflugter i Johannesburg som f.eks. Soweto, apartheid museet, city tour med mere.

Overnatning på Safari Club (eller tilsvarende) med morgenmad

Dag 3: Johannesburg til Mpumalanga

Der er afgang fra Johannesburg og vi kører mod øst til Mpumalanga, hvor landskabet er karakteriseret af smukke bjerge, bjergpas med flotte udsigter, dybe dale og kløfter, floder, vandfald og skove. Vi overnatter i byen Graskop, der ligger på Drakensberg skrænten ved starten af den såkaldte Panorama Rute og porten til Kruger nationalparken.

Ca. 385 km´s kørsel og afgang kl. 06:30

Overnatning på Graskop Hotel med morgenmad

Dag 4: Mpumalanga til Kruger nationalparken

Denne morgen stater vi med en scenisk køretur langs Panorama Ruten, der uden tvivl er en af Sydafrikas smukkeste destinationer. Den mest spektakulære strækning er langs verdens tredjestørste kløft, Blyde River Canyon, med frodig vegetation og rigt dyreliv. Vi stopper ved Bourke´s Luck Potholes for at beundre de spektakulære eroderede klippeformationer. Om eftermiddagen fortsætter vi med at nyde de flotte naturscenerier i Blyde River Canyon inden vi kører til Hazyview, hvor vi skal bo de næste to nætter på Hazyview Sun Hotel, som ligger blot 7 km fra gaten til Kruger nationalparken.

Ca. 120 km´s kørsel og afgang kl. 07:00

Overnatning på Hazyview Sun Hotel (eller tilsvarende) med morgenmad

Dag 5: Kruger National Park

Vi har hele dagen i Kruger nationalparken, hvor stort set alt det mest kendte og klassiske afrikanske storvildt findes og hvor der køres safari i åbne 4x4 safaribiler, så man kan få oplevelserne med det rige dyreliv helt tæt på.

Om aftenen er der middag under åben stjernehimmel i den stemningsfyldte boma på hotellet.

Overnatning på Hazyview Sun Hotel (eller tilsvarende) med halvpension.

Dag 6: Kruger til Eswatini (tidligere Swaziland)

I dag krydser vi grænsen til det lille bjergrige kongerige, Eswatini, hvor Kong Mswati III regerer det ene af kun tre kongeriger i Afrika. Vi vil opleve landets stolte traditioner og kultur på nærmeste hånd, og skal overnatte to gange i Mlilwane Wildlife Sanctuary, der er beliggende i ”Valley of Heaven” og som er pioneren blandt Swazilands naturbeskyttelsesområder. Her findes et rigt fugleliv samt flodheste, giraffer, zebraer og flere antilopearter, som vi har muligheden for at se på en guidet gåtur om eftermiddagen.

Ca. 290 km´s kørsel og afgang kl. 08:00

Overnatning på Mlilwane Rest Camp (eller tilsvarende) med morgenmad.

Dag 7: Eswatini

I dag skal vi besøge Umphakatsi høvdingens hjem, hvor vi med egne hænder bl.a. kan prøve at male majsmel og flette med græs, eller synge Swazi sange og danse med børnene. Vi skal også smage lokal mad, men glem alt om bestik og spis efter den lokale tradition – med fingrene.

Overnatning på Mlilwane Rest Camp (eller tilsvarende) med morgenmad og frokost.

Dag 8: Swaziland til Zululand

Efter et besøg på det lokale marked for kunsthåndværk kører vi igen ind i Sydafrika til Northern Kwa-Zulu Natal provinsen. Om eftermiddagen kører vi til iSimangaliso Wetland Park, der blev udpeget af UNESCO som Sydafrikas første World Heritage lokalitet. Her skal vi på en dejlig sejltur på St. Lucia deltaet, hvor vi kan komme tæt på flodheste og krokodiller, der er ret almindelige i området.

Ca. 440 km´s kørsel og afgang kl. 08:00

Overnatning på Ezulwini Game Lodge (eller tilsvarende) med morgenmad

Dag 9: Zululand

I dag skal vi på safari i Hluhluwe-iMfolozi Game Reserve, der er Afrikas ældste vildtreservat og især kendt for at rumme en meget fin bestand af begge de truede arter af næsehorn, det hvide og det sorte. Parken var måske kontinentets vigtigste for bevarelsen af disse i hele det 20. århundrede. Ønskes der kørsel i åbne safari-biler, skal dette bestilles og betales hjemmefra.

Overnatning på Ezulwini Game Lodge (eller tilsvarende) med morgenmad

Dag 10: Zululand til Drakensberg

Vi kører nu længere ind i landet, hvor de næste to overnatninger foregår på The Cavern, der ligger i et 3.000 ha stort privat bjergreservat. Dette grænser op til Royal Natal National Park, som er en del af uKhahlamba Drakensberg Park, der ligeledes er udpeget som World Heritage. Parkens mest berømte lokaliteter er den 5 km lange og op til 1.200 meter høje klippevæg Drakensberg Amphitheatre, Mont-Aux-Sources toppen hvor Orange og Tugela floderne udspringer og det 947 meter høje Tugela vandfald, verdens næsthøjeste.

Ca. 540 km´s kørsel og afgang kl. 08:00

Overnatning på The Cavern (eller tilsvarende) med aftensmad og morgenmad

Dag 11: Drakensberg

Dagen er afsat til at udforske de smukke scenerier i området på guidede vandreture.

Overnatning på The Cavern (eller tilsvarende) med fuldpension.

Dag 12: Drakensberg til Lesotho

I dag skal vi krydse grænsen ind i det andet lille kongerige der helt er omkranset af Sydafrika, nemlig Lesotho, som er klodens sydligste land uden adgang til havet. Landet har en smuk og bjergrig natur samt en rig kulturhistorie. Malealea, hvor vi skal bo, ligger i den afsides og meget storslåede vestlige del af Lesotho. Under vores ophold skal vi opleve det lokale Basotho-folks liv med meget faste traditioner, tro og vaner.

Ca. 420 km´s kørsel og afgang kl. 08:00

Overnatning på Malealea Lodge (eller tilsvarende) med morgenmad.

Dag 13: Lesotho

Intet besøg i Lesotho er fuldendt uden at have prøvet en tur på de solide ponyer, der er de lokales foretrukne transportmiddel. I dag skal vi ride en tur på disse, der egner sig langt bedre som transportmiddel på de snævre stier, i det spektakulære bjergrige område end selv den bedste firehjulstrukne bil.

Overnatning på Malealea Lodge (eller tilsvarende) med morgenmad

Dag 14: Lesotho til Cradock

Vi forlader smukke Lesotho og kører mod det tørre Karoo plateau og den historiske by Cradock, der blev grundlagt helt tilbage i 1814. Cradock er i dag en vigtig landbrugsby med mange fine historiske bygninger, men er nok mest kendt for dens svovlholdige kilde.

Ca. 415 km´s kørsel og afgang kl. 08:00

Overnatning på Die Tuishuise (eller tilsvarende) med morgenmad

Dag 15: Cradock til Addo Elephant nationalparken

I dag går turen til den store naturbevarelses succes, Addo Elephant nationalparken med den unikke natur, der især er berømt for beskyttelsen af sine elefanter og den frygtløse gødningsbille. Om eftermiddagen skal vi køre på safari i parken, der ud over elefanterne og billerne også rummer f.eks. sorte næsehorn, bøfler, løver og leoparder. Ønskes der kørsel i åbne safari-biler, skal dette bestilles og betales hjemmefra. Aftenen tilbringes ved det oplyste vandhul, hvor nogle af de mange nataktive dyr måske vil vise sig eller i hvert fald give lyd fra sig.

Ca. 300 km´s kørsel og afgang kl. 08:00

Overnatning på Addo Elephant Rest Camp (eller tilsvarende) med morgenmad

Dag 16: Addo til Tsitsikamma

Efter morgenmaden kører vi ind på den naturskønne og berømte rute langs Afrikas sydkyst – den såkaldte Garden Route. Vi skal tilbringe to nætter i Storms River Village i hjertet af Tsitsikamma skoven.

Ca. 240 km´s kørsel og afgang kl. 08:00

Overnatning på Tsitsikamma Village Inn (eller tilsvarende) med morgenmad

Dag 17: Tsitsikamma

I dag er der tid til at udforske områdets smukke natur. Vi vil på en afslappet vandretur få rig lejlighed til at nyde den frodige vegetation og den barske klippefyldte kyst. Der vil også være tid til, at de særligt eventyrlystne kan tilkøbe et Bungee Jump ved Bloukrans River – vel at mærke verdens højeste af sin slags!

Overnatning på Tsitsikamma Village Inn (eller tilsvarende) med morgenmad

Dag 18: Tsitsikamma til Oudtshoorn

Efter at have besøgt de imponerende klipper ”The Heads” ved byen Knysna, der ligger ved en smuk lagune nær havet, kører vi over Outeniqua bjergene til Little Karoo regionen og byen Oudtshoorn. Nær denne skal vi besøge de spektakulære og meget berømte drypstenshuler Cango Caves før vi overnatter i Oudtshoorn, der er kendt som verdens strudse-hovedstad på grund af det intensive opdræt af strudse i omegnen.

Ca. 280 km´s kørsel og afgang kl. 08:00

Overnatning på Turnberry Boutique Hotel (eller tilsvarende) med morgenmad

Dag 19: Oudtshoorn til Cape Town

På vej til Cape Town skal vi besøge den smukke universitetsby Stellenbosch, der er hovedstaden for Sydafrikas store vinproduktion. Vi får lejlighed til at smage på dejlige vine og besøge en af områdets mange vinkældre inden vi fortsætter til Cape Town. Om eftermiddagen kan du på egen hånd gå på opdagelse i byen, shoppe omkring Victoria & Alfred Waterfront eller nyde en sundowner på en af de skønne strande.

Ca. 450 km´s kørsel og afgang kl. 08:00

Overnatning på The Townhouse Hotel (eller tilsvarende) med morgenmad

Dag 20: Cape Town

I dag skal vi på sightseeing i Cape Town, der også kaldes for Afrikas moderby, samt besøge Cape Point – Kap Det Gode Håb – der er Afrikas syd-vestligste punkt.

Overnatning på The Townhouse Hotel (eller tilsvarende) med morgenmad

Dag 21: Cape Town og hjemrejse

På denne turens sidste dag kan du på egen hånd (og regning) opleve mere af Cape Town. Tag f.eks. svævebanen op på Taffelbjerget og nyd den helt specielle natur heroppe samt den imponerende udsigt over byen, hvis vejret tillader det.

Sidste punkt på denne turs omfattende program er transfer til lufthavnen i tide til at nå flyet hjemad.

Dag 22: Ankomst til Danmark

Efter et flyskift i Europa ankommer du til Danmark først på formiddagen.

Indkvarteringer på rejsen

 

Prisen inkluderer

  • Fly Danmark - Sydafrika tur/retur
  • Indkvarteringer som beskrevet i program
  • Måltider som beskrevet i program
  • Udflugter og safarikørsel som beskrevet i program
  • Engelsktalende chauffør/guide
  • Bidrag til rejsegarantifonden

Prisen inkluderer ikke

  • Drikkevarer & drikkepenge
  • Rejse & afbestillingsforsikring
  • Tilkøb af ekstra udflugter
  • Vaccinationer
  • Ikke nævnte måltider
  • Obligatorisk EU-ansvarsforsikring: DKK 79.- pr. person
  • Alt ikke nævt under "Prisen inkluderer"
  • Sædereservation på flyrejsen 

Safari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk

HAR DU SPØRGSMÅL?

Linda Bertelsen

Telefon: 63 21 43 04

Ulla Fregerslev

Telefon: 63 21 43 02