VÆLG AFREJSEDATO
ANTAL DAGE 8 DAGES REJSE
PRIS FRA 24.695,- kr.

Tanzanias højdepunkter safari

Afrika og ikke mindst Tanzania har en naturrigdom, som enhver bør opleve mindst én gang i livet. Denne spændende safari byder på storslåede landskaber ved Lake Manyara, på Serengeti og i Ngorongoro-krateret, og masser af vilde dyr! 

Højdepunkter på rejsen

  • Safari med masser af vilde dyr og enestående smuk natur i et af verdens mest berømte naturområder
  • Oplev smukke Lake Manyara med søen og den imponerende Rift Valley
  • Serengetis næsten endeløse græssavanne med masser af dyr
  • Enestående Ngorongoro krater, et af verdens syv naturvidundere
  • Rejsen kan forlænges med badeferie på magiske Zanzibar

8 dages rejse fra 24.695,- kr.

Få en fantastisk rejse til markedets bedste pris: safari med masser af vilde dyr og enestående smuk natur! Turen går til det nordlige Tanzania, der vel er et af verdens absolut mest berømte naturområder, hvor et væld af fantastiske naturfilm er optaget.

Oplev smukke Lake Manyara og Serengeti National Park

Det første punkt på dagsordenen er smukke Lake Manyara med den lille, men dejlige nationalpark, hvor dyrene lever i det smalle stykke land mellem søen og den imponerende Rift Valley skrænt. Herefter står programmet på Serengeti nationalparken med sine verdensberømte vidstrakte vidder og store koncentration af dyr. Det er i Serengeti, at der er hentet inspiration til "Løvernes Konge". 

Få unikke naturoplevelser i Ngorongoro-krateret

Det enestående Ngorongoro-krater runder turen af og er nok safariens højdepunkt, hvad angår landskab. Det er kåret som et af verdens syv naturvidundere.

Den perfekte safarioplevelse

Hvis I leder efter en rejse til Afrika, der kommer rundt i nogle de bedste safariområder er denne rejse et fantastisk bud – og til markedets bedste pris! Denne safari vil give jer en ultimativ oplevelse, hvor I får Afrika helt ind under huden!

Skræddersy rejsen efter dine behov

Det er muligt at forlænge rejsen, f.eks. med en dejlig badeferie på magiske Zanzibar – eller måske blot nogle ekstra dage i Serengeti. Vi stræber os altid på at skræddersy rejsen fuldstændig efter dine behov.

Seværdigheder på rejsen

Rejsen dag for dag

 

Dag 1: Afrejse fra Danmark

Sidst på dagen flyves fra Danmark (eller Hamborg) mod Kilimanjaro lufthavnen i Tanzania med flyskift undervejs.

Der er naturligvis fuld forplejning under turen, samt mulighed for underholdning og gratis drikkevarer.

Dag 2: Arusha - Lake Manyara

I ankommer først på morgenen til Tanzania og modtages i lufthavnen af jeres guide. I nyder en frokost i Arusha, inden der sættes kurs mod Lake Manyara og jeres første indkvartering.

Allerede om eftermiddagen skal i ud på den første game drive. Her kører I ud i Lake Manyara National Park. Et smukt vildnis - og jeres første safari oplevelse med masser af dyr.

I vil hurtig blive gode til at spotte dyrene. Sanserne stimuleres med dufte, lyde og indtryk.

Nationalparken lukker ved solnedgang, hvor I vender tilbage til campen.

Overnatning på Kirurumu Manyara Lodge med fuldpension.

Dag 3: Lake Manyara - Serengeti National Park

Det er tidlig start på dagen når man er på safari. Efter morgenmaden kører I op over Rift Valley-skrænten og Ngorongoro-højlandet til Serengeti-nationalparken.

Frokosten består af god medbragt mad, som I spiser undervejs.

Derefter kører I ind i Serengeti, hvor der er game drive på vej mod campen.

Overnatning på Serengeti Kuhama Camp med fuldpension.

Dag 4: Safarikørsel i Serengeti National Park

Hele denne dag der tid til at være game drive på Serengetis næsten endeløse græssavanne.

Det er her i Serengeti at der er hentet inspiration til Disneys berømte "Løvernes Konge", og man finder genkendelse når guiden kalder dyrene for simba, pumba og tembo, det er nemlig hvad nogle af dem hedder på det lokale Swahili-sprog.

Uanset årstid er der store oplevelser og masser af dyr i vente i dette dyremekka.

Omkring solnedgang vender i hjem til den dejlige camp, hvor der er masser af store oplevelser at snakke om ved aftenbordet eller omkring bålet under den imponerende afrikanske stjernehimmel.

Overnatning på Serengeti Kuhama Camp med fuldpension.

Dag 5: Serengeti National Park - Ngorongoro-krateret

Der vil være tidlig morgenmad i campen, hvorefter I kører til Ngorongoro-krateret.

Undervejs stopper I ved Olduvai Gorge - også kaldet "Mennesket vugge". Her er et museum der fremviser en imponerende udstilling af fossile fund – ikke mindst af forhistoriske mennesker.

Når I er fremme på lodgen bruges resten af dagen på at nyde de smukke omgivelser og lidt afslapning efter nogle meget oplevelsesrige dage.

Overnatning på Bougainvillea Safari Lodge med fuldpension.

Dag 6: Safarikørsel i Ngorongoro-krateret

Efter en dejlig morgenmad skal I på safari på bunden af krateret. Den storslåede udsigt over krateret er helt ubeskrivelig. Det er imponerende at sno sig ned af dens stejle sider i bil og køre rundt på den flade kraterbund.

I vil opleve en fantastisk heldagssafari, hvor I holder frokostpause med madpakker ved siden af en sø med flodheste.

Hen af eftermiddagen søger I op ad den stejle vej og ud af krateret på vej retur til jeres lodge.

Overnatning på Bougainvillea Safari Lodge med fuldpension.

Dag 7: Ngorongoro - Arusha - Hjemrejse

Efter morgenmaden kører I til den farverige by Mto-wa-Mbu for at gøre et par sidste souvenirkøb inden hjemrejsen.

Efter frokost i Arusha er der afsked med jeres guide. I køres derefter til Kilimanjaro-lufthavnen, hvorfra hjemrejsen begynder. 

Dag 8: Ankomst til Danmark

Efter et flyskift undervejs ankommer I til Danmark først på dagen.

Indkvarteringer på rejsen

 



Prisen inkluderer

  • Flyrejse København-Kilimanjaro t/r med Turkish Airlines med ankomst efter midnat.
  • Lufthavnskatter og afgifter
  • Modtagelse i lufthavnen i Kilimanjaro
  • 1 overnatning på Kirurumu Manyara Lodge med helpension
  • 2 overnatninger på Serengeti Kuhama Camp eller lignende med helpension
  • 2 overnatninger på Bougainvillea Safari Lodge med helpension
  • Indkvartering i standardkategori undervejs
  • Adgang til nationalparker
  • Al transport under safarien i 4x4 safari bil
  • Engelsk talende guide og chauffør
  • Alle transfers mellem lufthavn og hotel i Afrika
  • Game drive i Manyara National Park
  • Ngorongoro-krater tur
  • Game drives i Serengeti National Park
  • Besøg i Olduvai Gorge

Prisen inkluderer ikke

  • Drikkepenge
  • Drikkevarer
  • Visum til Tanzania (ca. USD 50,- pr. person). Ønskes visumassistance DKK 1.000,- pr. person inkl. visumpris
  • Betaling ved besøg i Masailandsby - 25,- USD per person
  • Obligatorisk EU-ansvarsforsikring: DKK 79.- pr. person
  • Andet som ikke er nævnt i "Prisen inkluderer"
  • Sædereservation på flyrejsen 

Safari Eksperten har indgået et samarbejde med Europæiske ERV, og er glade for både at kunne tilbyde dig en ideel rejseforsikring til dækning på din safarirejse samt en afbestillingsforsikring i tilfælde af, at du må aflyse rejsen på grund af sygdom.

Ønsker du at tegne en rejse- eller afbestillingsforsikring gennem Safari Eksperten, kan du kontakte din rejsekonsulent eller vores support på telefon 56 36 25 45 eller sende en mail til info@safarieksperten.dk

HAR DU SPØRGSMÅL?

Ulla Fregerslev

Telefon: 63 21 43 02

Sofie Nielsen

Telefon: 63 21 43 07