Oplev Zimbabwes enestående natur sammen med Safari Eksperten og de professionelle naturfotografer Mads Hagen og Ole Ekelund på en spændende fotoworkshop til Zimbabwes mægtige savanne, klippefyldte bjerglandskaber og det verdensberømte Victoria Falls.
11 dages rejse fra 41.995,- kr.
Kom med på et uforglemmeligt fotoeventyr på tværs af Zimbabwe, fra det enestående Victoria Falls, et af verdens syv vidundere, til de imponerende nationalparker: Hwange og Matobo. På denne fotoworkshop har vi fotografi i højsædet og vil lægge vægt på fordybelse, læring og de store naturoplevelser helt tæt på savannens dyr. Alt sammen i bedste selskab med andre fotografer og under kyndig vejledning af naturfotograferne Mads Hagen og Ole Ekelund.
Glæd dig til en inspirerende og lærerig fotoworkshop, hvor mødet med savannen og afrikanske dyr i alle former og størrelser, bliver en oplevelse, du aldrig
glemmer.
Victoria Falls er et af verdens mest spektakulære vandfald. Det lokale navn "Mosi-oa-Tunya" betyder "Røgen der tordner", hvilket beskriver den imponerende tåge og lyd, der skabes af det faldende vand. Med en bredde på over 1,7 kilometer og et fald på 108 meter er Victoria Falls en af Afrikas største seværdigheder. Området byder på aktiviteter som bådture på Zambezi-floden, helikopterture over vandfaldet og spændende vandreture tæt på kanten for at opleve dets storhed på nært hold.
Hwange National Park i Zimbabwe er en af Afrikas største nationalparker, kendt for sin imponerende mængde elefanter med en bestand på op til 40.000 individer. Parken dækker hele 14.000 km² og byder på et rigt dyreliv med bøfler, løver, leoparder og mange forskellige antiloper. Derudover er fuglelivet spektakulært med over 500 arter at opleve. Hwange er en ikonisk destination for safarioplevelser i det sydlige Afrika.
Matopos Nationalpark i Zimbabwe er kendt for sine dramatiske klippeformationer og rige kulturhistorie, herunder forhistoriske hulemalerier af de tidlige bosættere i området. Parken er også hjemsted for en betydelig population af næsehorn, hvilket gør den til et vigtigt sted for bevaringsindsatser. Parken har desuden et rigt fugleliv og en varieret sommerfuglefauna. I parken kan man nyde vandreture, dyreskue og fantastiske udsigter over landskabet, hvilket gør parken til en unik destination for natur- og kulturinteresserede.
Victoria Falls er ikke alene Zimbabwes største attraktion, men også en af kontinentets mest besøgte naturdestinationer. Afrikas største og verdens næststørste vandfald er simpelthen dybt imponerende og dets dimensioner næsten ufattelige: Det er lidt over 1,7 km bredt, falder 108 meter på det højeste sted, og i regntiden kan der strømme mere end en halv million tons vand ud over kanten i minuttet. Den lille regnskov langs vandfaldene trives netop på grund af de konstant drivende tåger fra vandfaldet, og her kan f.eks. ses en del bavianer, marekatte og store næsehornsfugle.
Læs mereHwange National Park, som er på samme størrelse med Nordirland, er det største reservat i Zimbabwe, let tilgængeligt og også den fineste. Parken grænser op til Botswana mod sydvest og ligger kun 200 km sydøst fra Victoria Falls langs en god asfaltvej. Det er også muligt at flyve her ind med lette fly. Hwange er måske det bedste valg af safari destination, hvis du ønsker at kombinere et besøg til de imponerende Victoria Falls med en høj kaliber safari med masser af dyr. Her kan du finde stort set alle de klassiske afrikanske savannedyr, du kan forestille dig. Parken er hjemsted for ”The Big Five”: her bor 30.000 elefanter, som er den næststørste befolkning i Afrika efter Chobe i Botswana. Bøfler kan ses næsten overalt i parken og bevæger sig rundt i store flokke, men observationer af sorte næsehorn er desværre blevet en meget sjældnere forekomst gennem årene. Løver ses ofte, og den generte leopard er også almindelig i parken.
Læs mereImponerende store, vejrbidte og smukt afrundede granitklipper kan ses mange steder i Afrika, og enkelte steder ligger der endda enorme løse sten ovenpå i op til flere ”etager”, så det ligner menneskeskabte varder i gigantstørrelse. Intet sted ses dette fænomen bedre end i Zimbabwe, og især i og omkring Matobo nationalparken, der beskytter det særegne klippelandskabs usædvanlige skønhed sammen med dets vegetation og dyreliv.
Læs mereSelvom det kan lyde grænseoverskridende for nogen, er safari til fods med en dygtig guide en stor og helt anderledes oplevelse end safari i bil. Generelt kommer man tættere på mange af de små spændende ting, mens flertallet af de store dyr ses bedre fra bil, da de har naturlig frygt for mennesker der ikke er ”spærret inde”. Safaribiler er de vant til at se, og de er per erfaring ufarlige i modsætning til, hvad mennesker til fods kan være.
Læs mereVi flyver fra København til Victoria falls med Ethiopian Airlines, via flyskifte i Addis Ababa.
Ankomst til Victoria Falls midt på dagen og efter en kort køretur er vi fremme på Victoria Falls Safari Lodge.
Eftermiddagen er herefter “åben” og det er muligt at tilkøbe enten en flodsafari eller den legendariske helikotptertur “Ride of angels” over Victoriavandfaldet.
Vi starter dagen ud med at fotografere Victoria Falls ved solopgang i det helt rigtige lys. Herefter checker vi ud af lodgen i Victoria Falls og kører videre til Hwange National Park, der har et imponerende varieret dyreliv.
Vi checker ind på den autentiske Sable Valley Lodge, som ligger i en privat og eksklusiv concession drevet af Amalinda Safari Collection. Denne familiedrevne concession med tre luksuriøse lodges er kendt for sit arbejde med naturbevarelse og udvikling af lokalsam-fundet. Det betyder blandt andet, at en del af din billet går til at bekæmpe krybskytteri, både gennem den lokalt drevne anti-krybskytteenhed og gennem oplysning af lokalsamfundet. Derudover betyder den private concession at der aldrig er for mange biler omkring vildtet, så vi får den mest autentiske safarioplevelse muligt. Vi slutter dagen af med vores første gamedrive.
Vi kører morgen- og eftermiddagssafariture, når dyrelivet er mest aktivt, og lyset er bedst. Middagstimerne bruger vi i lejren, hvor vi arbejder på at udvikle vores kompetencer. Gennem personlig sparring med Mads og Ole, oplæg og praktiske øvelser vil du dag for dag opleve en udvikling i dit fotografiarbejde.
Overnatning på Sable Valley Lodge med fuldpension.
Vi starter dagen med et morgen-gamedrive og tjekker derefter ud af Sable Lodge for at flytte til Ivory Lodge, en fantastisk camp med kun ni værelser og en fantastisk beliggenhed midt i en gammel flodbund med et stort vandhul, som kan ses fra hele campen. Campen besøges ofte af den verdensberømte ‘Presidential Elephant Herd’, som kommer helt hen til spiseområdet og giver en unik oplevelse af nærkontakt.
Overnatning på Ivory Lodge med fuldpension.
Vi tjekker ud af Ivory lodge for at køre mod Matobo National Park, som ligger i det sydlige Zimbabwe. I Matobo National Park skal vi indkvarteres på Amalinda Lodge, som smukt er indhugget i granitklippevæggen. Matobo National Park er kendt for sine betagende stenformationer, rige fugleliv, varierede sommerfuglefauna
og sunde populationer af hvide næsehorn. Vi vil især forsøge at opleve næsehornene på nærmeste hold gennem en såkaldt ‘Rhinowalk’, hvor vi har mulighed for at gå sammen med næsehornene. Morgenerne vil vi bruge på at lave walkingsafari, hvor vi vil søge efter insekter, krybdyr og fugle.
Overnatning på Amalinda Lodge med fuldpension.
Vi flyver fra Bulawayo til Addis Ababa og skifter her fly for den sidste del af hjemrejsen til København.
Ankomst til København først på eftermiddagen.
På et plateau med spektakulær udsigt over Zambezi National Park ligger den prisbelønnede Victoria Falls Safari Lodge, kun 4 km fra det ikoniske Victoria Falls. Lodgen byder på en unik safarioplevelse med 72 værelser vendt mod solnedgangen og en imponerende udsigt over et vandhul, der tiltrækker elefanter, bøfler og kudu i store flokke. Lodgens arkitektur i stråtækt og træ giver følelsen af en stor, åben træhytte. Centralområdet huser den prisvindende MaKuwa-Kuwa Restaurant, den populære Buffalo Bar, en to-etagers swimmingpool og et moderne fitnesscenter. Med hele 26 års kåringer som Zimbabwes bedste safari-lodge af landets rejsebrancheforening er Victoria Falls Safari Lodge det perfekte valg for en enestående safari og luksuriøs afslapning.
Læs mereBestår af 9 træhus-inspirerede stråtækte hytter med udsigt over et vandhul, som ofte bliver besøgt af elefanter, bøfler og et imponerende opbud af dyreliv. På Lodgen hersker der en varm og venlig atmosfære og en afslappet stemning. Udover de 9 værelser er der en swimming pool, hvor man kan køle sig af om dagen, et overdækket skjul med siddepladser tæt på vandhullet, så man kan sidde og betragte dyrene komfortabelt og sikkert.
Læs mereBestår af 11 traditionelle stråtækte runde hytter, og hovedområdet leverer en fantastisk udsigt til Dete Vlei, som er en udtørret flod men med adskillige vandhuller, hvoraf en strækning på 7 km hører til Sable Valley´s koncession. På Lodgen findes også et undergrunds skjul og et skjul i trætoppene. Stemningen på Sable Valley er intim og afslappet, og der er også swimming pool.
Læs mereGodt skjult i Matopos unikke landskab, ligger Amalinda Lodge, som har 9 enestående værelser, der udnytter de naturlige klippeformationer som en del af deres indretning. Den ikoniske swimming pool er udskåret i et granit fundament, og herfra er der udsigt udover Matopos Hills klippeformationer. Fra denne Lodge kan man tracke det sorte og hvide næsehorn til fods, se lokal kultur og udforske Zimbabwes historie. Udover de 9 værelser er der et udendørs spise-område, bibliotek, bar og safari spa.
Læs mere