« Tilbage

Fish River Canyon

 Fish River Canyon ligger godt 600 km syd for hovedstaden Windhoek på grænsen til Sydafrika ved udløbet til og langs den store Orange River. Den 2,6 mio. år gamle kløft, der er kolossalt stor og dybt imponerende, siges at være den næststørste i verden efter berømte Grand Canyon i USA. Den er godt 160 km lang, op til 27 km bred og 550 meter dyb på det dybeste sted.

 Ud over bavianer ses her ikke meget storvildt, så stedet besøges primært for landskabet og de fantastiske udsigtspunkter. Der er flere varme kilder i området, bl.a. ved Ai-Ais på bunden af kløften, hvor der ligger en populær Spa. Man kan køre ned til bunden af kløften fra nordsiden, hvor der i tørtiden kan bades i en række pools i floden. Det er også muligt at tage på smukke, men ret hårde flerdages vandreture til bunden af kløften, mens kanoture på Orange River ved udløbet af Fish River Canyon også er en spektakulær mulighed.

 

Højdepunkter:

  • Spektakulær udsigt over den gigantiske kløft og en svømmetur i floden
  • Hårde men meget smukke flerdages vandreture til bunden af kløften

Højsæson: Marts til October

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45