Havets kæmper

Havet ud for Sydafrikas sydkyst, hvor Det Indiske Ocean og Atlanterhavet mødes, er blandt verdens allerbedste, når det gælder hvalsafari, og en klar nummer ét, hvis man vil se et af oceanernes ultimativ rovdyr, den ikoniske store hvidhaj. Forklaringen på dette skal findes i havstrømmene. Benguela strømmen transporterer koldt og næringsrigt vand fra sydhavet nær Antarktis op mod kysten. Når denne rammer det lavere vand, bliver den presset mod overfladen, hvor den blandes med den varmere og mere næringsfattige Agulhas strøm, der løber ned langs Østafrikas kyster. Hermed stiger temperaturen i det næringsrige kolde vand, der samtidig kommer op i sollys, hvor det opvarmes yderligere, og hvor lyset sætter gang i havets fødekæde. 

Store opblomstringer af planteplankton udgør fødegrundlaget for dyreplanktonet og dermed for mange dyr som småfisk og bardehvaler, og i sidste ende for havets rovdyr. Det er især i de kølige vintermåneder og i det lune og solrige forår i perioden fra maj til november, at der ses særlig mange hvaler i området. Det skyldes en invasion af den sydlige rethval, der i den sydlige halvkugles sommer og efterår mæsker sig i plankton langs Antarktis kyster, men når havet fryser til og mørket indfinder hér søger mod nord, hvor Afrikas produktive sydkyst hører til de foretrukne områder. Andre store bardehvaler ses også hyppigt, f.eks. pukkelhval og Bryde´s hval.

Her findes også en række arter af delfiner, og hvis man er heldig kan det berømte naturfænomen ”Sardine Run” opleves. Her optræder delfiner i flokke på op til adskillige tusinde som den primære jæger af gigantiske stimer af sardiner. Har delfinerne helt med at omringe fiskestimen og presse den mod overfladen, kommer andre jægere til. Den smukke fugl, sulen, angriber fra luften med imponerende styrtdyk, hajer kommer til fra neden og nogle af de store bardehvaler krydser igennem slagmarken med deres gigantiske mund på vid gab. Millioner af sardiner kan på denne måde reducere til ganske få på meget kort tid i et af naturens helt store skuer.

Med lidt held kan den allerstørste delfin, nemlig spækhuggeren ses i området, hvor den jager det helt store bytte. Den anden af oceanernes ultimative jægere, den hvide haj, ses hyppigt, ja faktisk dagligt på hajsafarier i de koldeste måneder fra april til september, hvor der i starten af perioden kan ses store dramaer. Her starter de lokale afrikanske pelssælers hvalpe med at gå i vandet. De er den hvide hajs foretrukne bytte i denne periode, som de gerne kommer skydende op af vandet efter i imponerende spring.

Den mest kendte og relativt let tilgængelige lokalitet for dette er småøerne omkring Dyer Island, der har en meget stor koloni af pelssæler, og hvor det smalle farvand mellem de to største øer lyder navnet ”Shark Alley”! Pelssæler er i øvrigt tæt beslægtet med søløver og ikke med sæler. På Dyer Island og flere andre steder i området ses et andet islæt fra Antarktis, nemlig kolonier af den afrikanske brillepingvin, der dog ikke har meget andet med Antarktis at gøre, end at de fleste pingvinarter lever dér – det skulle da lige være det næringsrige kolde vand, som Benguela strømmen bringer med fra sydhavet.