« Tilbage

Krydderiplantager fuld af eksotiske krydderier

Man kan ikke besøge Zanzibar uden at opleve en af øens mange velduftende krydderiplantager, som i dag beskæftiger en stor del af befolkningen. Zanzibar er kendt for sin krydderiproduktion, der er fyldt med eksotiske krydderier, som det ikke er muligt at dyrke herhjemme. Krydderiplanterne stortrives nemlig i det frodige miljø på Zanzibar, og især produceres nelliker, kanel, muskatnød, sort peber og vanilje på øen. Der findes utallige guidede ture gennem Zanzibars mange krydderiplantager, og man får i den grad aktiveret sine sanser blandt de duftende og velsmagende krydderier, som man på flere af de guidede ture naturligvis også får lærdom om at anvende i madlavning.

En guidet tur blandt de spændende krydderiplantager kan variere fra et par få timer til en heldagstur. På de længere ture vil man med al sandsynlighed besøge nogle af de små landsbyer, hvor man får ekstra god tid til at gå på opdagelse i plantager og køkkenhaver med enestående mulighed for at komme helt tæt på krydderiproduktionen og føle og mærke de fascinerende planter.

Foruden en oplevelse gennem Zanzibars fantastiske krydderiplantager, vil man også støde på krydderierne i den velsmagende mad, som man med garanti vil opleve på øen. Gastronomiske oplevelser i særklasse er nemlig også en af de ting, som man får med sig i bagagen på en rejse til Zanzibar.

Højdepunkter:

  • Velduftende krydderiplantager, hvortil man kan komme på en spændende guidet tur
  • Gastronomiske oplevelser i et ægte krydderiparadis

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45