Ud over selve søen, består den lille Lake Manyara nationalpark primært af det smalle stykke land mellem søen og Rift Valley skrænten, der næppe findes smukkere og mere markant end netop her. I parkens nordlige ende findes en tæt skov, der minder om en regnskov. Det kaldes en grundvandsskov, da den får vandet fra jorden og skræntens kilder.
Skoven er rig på aber, og der ses mange grønne marekatte, diadem marekatte og bavianer. Elefanter ses også hyppigt her, hvor man ofte kan komme meget tæt på dem, mens der skal mere held til at finde parkens løver, der fremhæves som værende særligt træklatrende, men dette fænomen kan nu ligeså godt ses i Serengeti og Tarangire samt flere steder via en Kenya safari eller Uganda safari.
Søen har en god bestand af flodheste, der oftest ses nær en lille udsigtsplatform, og mod syd findes flere varme kilder, i hvis udløb der normalt ses flamingoer. På den flade græssavanne mellem skoven og søen findes der ofte giraffer, zebraer, gnuer, vortesvin og flere arter af antiloper. Parken et paradis for fugleinteresserede og især vandlevende fugle som pelikaner, hejrer og storke er talrige ved Lake Manyara, mens skoven bl.a. rummer mange store næsehornsfugle. Som noget nyt kan der køres safari om natten i nationalparken, hvor mange af de nataktive dyr kan ses i de medbragte projektørers skær. Søen og parken ligger ca. 120 km vest for Arusha og nås ad en fin asfaltvej.
Højdepunkter:
Højsæson: Januar til marts og juli til oktober