« Tilbage

Sigiriya

Sigiriya er i dag på UNESCO's verdensarvsliste.

Klippen rejser sig 200 meter lodret op i luften og bryder det flade omkringliggende landskab.

Både historisk og arkæologisk er Sigiriya et interessant og vigtigt sted. På klippen var der et buddhistisk tempel fra cirka år 300 før vores tidsregning. Senere blev templet lavet om til Kong Kashyapa lige før år 500. Efter at have dræbt sin far blev Kashyapa konge og fik bygget et palads øverst på klippen, fordi han frygtede at blive angrebet af den retmæssige arving til tronen, Moggallana. Kashyapa blev besejret af netop Moggallana i år 495, som derefter flyttede hovedstaden fra Sigiriya tilbage til Anuradhapura. Herefter blev Sigiriya igen til et buddhistisk tempel.

Fortet blev opdaget af den britiske arkæolog HCP Bell i 1898. Sigiriya ligger på toppen af en 200 meter høj klippe. En hel del trappetrin skal overvindes, inden man står på toppen, og man kan nyde den fantastiske udsigt. Det er muligt at gøre stop på vejen op.

Ruinerne af forskellige kamre, trapper og bassiner kan ses på toppen af denne klippe. En stentrappe fører fra bunden til toppen af bjerget. Cirka halvvejs mod toppen møder man et par løvepoter, som faktisk er resterne af et kæmpe hoved af en løve, hvis åbne mund tjente som indgangen til det kongelige palads dengang. Omkring paladskomplekset ligger ruinerne af et havekompleks bestående af to voldgrave og forskellige bassiner, nogle med vandfontæner, der stadig fungerer efter 1500 år.

Snør vandreskoene og begiv dig op ad trapperne mod klippens top. Jo højere I kommer, jo bedre er udsigten, og på toppen af klippen venter den virkelige belønning - det flotte syn af ruiner fra svundne storhedstider og en fabelagtig panoramaudsigt.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45