« Tilbage

Stellenbosch

Stellenbosch er den næstældste europæiske bosætning i provinsen Western Cape i Sydafrika efter Cape Town og ligger 50 km nordøst for Cape Town langs bredden af Eerste River. Byen blev kendt som City of Oaks eller Eikestad på afrikaans på grund af det store antal egetræer, som byens grundlægger, Simon van der Stel, lod plante langs byens gader.

Stellenbosch University ligger i byen og Technopark Stellenbosch, som er et moderne forretnings– og forskningskompleks, ligger i den sydlige del af byen nær Stellenbosch golfbane.

Det idylliske Stellenbosch er Sydafrikas næstældste by og er selveste vinlandets hjerte. Den historiske atmosfære og byens charme mærkes tydeligt i Dorph Street, hvor man finder mange små hyggelige fortovscaféer og butikker, som ligger side om side med gamle dog meget velbevarede huse og bygninger i Cape Dutch-stil.

I hele Stellenbosch-området ligger der omkring 100 vingårde, så faren for at løbe tør for vinsmagninger er ikke tilstede her. Det er ikke kun den gode vin i området, som alene er oplevelsen i Stellenbosch, det er også de betagende og smukke Cape Dutch-gårde, som er flere hundrede år gamle. Her har kendte navne som Morgenhof, Simonsig, Jordan, Kanonkop, og Spier/Savanha til huse.

Stellenbosch–, Paarl– og Franschhoek–dalene udgør Cape Winelands, den største af de to vigtigste vinregioner i Sydafrika. Den sydafrikanske vinindustri producerer omkring 1 million liter vin om året. Stellenbosch er det primære sted for kultivering af, og forskning i, vindruer. Stellenbosch vinrute, som blev etableret i 1971, er et verdenskendt og populært turistmål.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45