« Tilbage

Uva Mira

Uva Mira er den højst beliggende vingård i dette område. Samtidig er deres vine regnet i toppen af hele den Sydafrikanske vinproduktion.

Uva Mira Mountain Vineyards ligger i 620 meters højde på skråningerne af Helderberg Mountain bjergkæden tæt ved Helderberg naturreservatet omkring 15 km syd for Stellenbosch. Uva Mira betyder vidunderlige druer, da Uva er det latinske ord for drue og Mira betyder fantastisk eller vidunderlig.

Uva Mira Mountain Vineyards blev grundlagt I 1990’erne af Weedon ægteparret. De købte de øverst liggende marker i området, og byggede både vingård og privat bolig. Uva Mira ligger som den sidste ejendom på samme vej hvor andre kendte vinhuse ligger (bla. Ernie Els og Webersburg).

Til Uva Mira Mountain Vineyards er der 127 hektar jord, men alene 33 hektar af disse er vinmarker, som er spredt på vildt mange små parceller. Den mindste parcel er på 0,2 hektar og den største er på et par hektar. De ligger helt perfekt ved Helderberg i 260-620 meters højde og med kun 9 kilometer til havet ved False Bay mod vest.

På markerne dyrker de 6 forskellige druesorter … Sauvignon Blanc, Chardonnay, Merlot, Shiraz, Cabernet Franc og Cabernet Sauvignon. Til at lave vinene har Toby Venter allieret sig med vinmageren Christiaan Coetzee. Christiaan Coetzee er en erfaren vinmager, som tidligere har arbejdet i Champagne i Frankrig, i Tyskland og vinhuse som Graham Beck, Nederburg og KWV i Sydafrika.

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kundeservice

Email: info@safarieksperten.dk

Telefon:56 36 25 45

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m