Selvom det kan lyde grænseoverskridende for nogen, er safari til fods med en dygtig guide en stor og helt anderledes oplevelse end safari i bil. Generelt kommer man tættere på mange af de små spændende ting, mens flertallet af de store dyr ses bedre fra bil, da de har naturlig frygt for mennesker, der ikke er ”spærret inde”. Safaribiler er de vant til at se og de er per erfaring ufarlige i modsætning til, hvad mennesker til fods kan være.
Guiderne på gåturene er oftest lokale, der lever i naturen i det pågældende område. De har derfor et indgående kendskab til bl.a. vegetationen og en lang række anvendelsesmuligheder for denne, der rækker langt ud over blot at bruge træ som byggematerialer og blade og strå til tagdækning. Masser af plantearter indgår i naturmedicin med f.eks. smertestillende eller maveregulerende virkning. Nogle buske med seje fibre kan sågar levere udmærkede tandbørster, mens andre virker som en effektiv myggespray, hvor blot et lille dask over skuldrene og i hovedbunden med en grenkvast meget effektivt holder fluer og myg væk i længere tid.
Guiderne kan også fortælle spændende historier om nogle af de helt små dyr, der ofte er lige så vigtige for naturen som de store. Mange steder har en safari til fods altså mere fokus på plantelivet og f.eks. ”Little Five”, samt på dyrespor og –afføring. Sidstnævnte er vigtige elementer på de relativt få lokaliteter, der har specialiseret sig i at opspore nogle af de store dyr. Friske spor og efterladenskaber er vigtige vejvisere til f.eks. en løveflok eller et næsehorn.
Sammen med meget rutinerede guider kan man altså nogle steder opspore løver og næsehorn, ligesom man kan komme tæt på store dyr som elefanter, bøfler, flodheste, giraffer og hyæner, mens leoparden og geparden ses yderst sjældent, da de er meget sky overfor mennesker til fods, og man kan være sikker på, at de ser fodfolket, før det omvendte er tilfældet. Guiderne har et indgående kendskab til dyrenes adfærd og kan aflæse på denne, hvor tæt man kan gå på dyrene, eller om man helt skal holde sig fra dem. Oftest følger der også bevæbnede vagter med på en safari til fods, især i områder med mange store og potentielt farlige dyr. Det er ekstremt sjældent at der løsnes skud, og i stort set alle de fleste tilfælde, hvor det sker, er et skud eller to op i luften nok til at undgå en konfrontation.
I nogle nationalparker udbydes flerdages gåture, hvor man har et hold hjælpere, egne telte og forsyninger med, f.eks. i Luangwa Valley i Zambia, Selous.