Den ultimative tigersafari i Indien

Skrevet d. 15/6-2018

Gode grunde til at tage på safari i Indien

Indien byder på en utrolig varieret natur som udmønter i et ganske imponerende dyreliv. Du vil derfor opleve mange forskellige og spændende dyrearter på en safari i Indien. Den ubetinget største stjerne er dog den fantastiske bengalske tiger, der utvivlsomt danner omdrejningspunktet for en udsøgt safari i Indien. Man kan opleve tigerne i en del nationalparker rundt i landet, men det er parkerne i det centrale af Indien, som skaber de bedste muligheder for at komme helt tæt på de fantastiske dyr. Dette skyldes især at tigerne her har vænnet sig til de eventyrlystne safarituristers tilstedeværelse og derfor ikke er sky. Tag med på et utroligt eventyr i et af verdens absolut mest spektakulære safarilande – der er et væld af oplevelser at hente i Indiens smukke natur.

Her kan du opleve den smukke bengalske tiger

Præcist hvor de bedste muligheder for at opleve den bengalske tiger er, får du her et svar på. Godt 350 km fra landets hovedstad, Delhi, finder man den 400 km2 store Ranthambore National Park. Parkens udsøgte beliggenhed med let tilgængelighed, gode infrastrukturer og glimrende overnatningsmuligheder i området kombineret med den gode bestand af bengalske tigere, placerer Ranthambore meget højt – hvis ikke højest - på listen over Indiens bedste tigerparker. Parken består af tæt tropisk skov, flere klippepartier, åbne arealer med græs og buske samt flere små søer og vandløb. Bestanden af den bengalske tiger er målt til at udgøre mere end 60 styk i Ranthambore, og det høje antal skyldes især Indiens ”Project Tiger”, som overvåger og varetager den eftertragtede tiger. Foruden en utrolig bestand af den majestætiske tiger, rummer Ranthambore også mange andre spændende dyr, som bestemt også er med til at gøre parken populær. Her kan blandt andet nævnes et interessant fugleliv, flere antilopearter, aber og leoparder. Sidstnævnte kræver dog en god portion held at spotte.

Sådan foregår en tigersafari i Ranthambore

Antallet af dage i den fantastiske Ranthambore National park afhænger naturligvis af, hvordan din rejse er sammensat. Man kan sagtens bruge flere dage i parken, hvor oplevelserne spænder vidt, og nogle af de bedste minder opstår. En safari i Ranthambore starter gerne om morgenen, og man vil typisk køre i små, åbne firehjulstrækkere eller i en lille åben lastbil. Naturligvis er man altid i trygge hænder i selskab med en af de kompetente lokale guider. Efter nogle spændende timer rundt i parken om formiddagen, vil man ofte holde en udsøgt frokostpause i skyggen for at undgå de varmeste timer midt på dagen. Om eftermiddagen vil safarien fortsætte, og efter en hel dag med spændende oplevelser i Indiens fantastiske natur, er det tid til at slappe af med god mad på det pågældende indkvarteringssted. Hvis du vil opleve en safarirejse, der på mange områder kan måle sig med dem i eksempelvis Sydafrika og Tanzania, så bør du bestemt overveje at tage på eventyr på en tigersafari i Indiens smukke natur. Du vil helt sikkert ikke blive skuffet!

 

Nyhedsbrev

Få vores Diamant-bog som PDF (værdi 198,- kr)

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv blandt de første til at få rejsetilbud direkte i indbakken

  • Tilbud på safarirejser
  • Afbudsrejser
  • Vores Diamant-bog som PDF
  • Safari-historier, video, konkurrencer m.m